Plejecenter Egeparken søger social- og sundhedsassistent i aftenvagt

Er du social- og sundhedsassistent, og motiveres du af at skabe tryghed, nærvær og høj faglig kvalitet i aftentimerne? Har du fokus på livskvalitet, rehabilitering og personcentreret omsorg? Så er du måske vores nye kollega på Plejecenter Egeparken.

 

Om os

På Plejecenter Egeparken bliver du en del af et engageret og fagligt stærkt arbejdsfællesskab, hvor samarbejde, kompetenceudvikling og arbejdsglæde er i fokus. Vi værdsætter en kultur præget af anerkendelse, humor, åben dialog og gensidig respekt.

 

Vi arbejder målrettet for at skabe de bedste rammer for beboernes trivsel, værdighed og livskvalitet. Samtidig prioriterer vi et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejdernes trivsel og faglige udvikling vægtes højt. Hos os er der kort vej til ledelsen, højt til loftet og plads til nye idéer.

 

Om dig

Vi søger en social- og sundhedsassistent, der har interesse for arbejdet med ældre mennesker og trives i et fagligt miljø med komplekse sundhedsfaglige problemstillinger. Det er en fordel, hvis du har erfaring med demens, psykiatriske lidelser og kompleks ældrepleje.

 

Som person er du positiv, ansvarsbevidst og engageret. Du møder både beboere, pårørende og kolleger med respekt og nærvær, og du bidrager aktivt til at skabe livskvalitet og gode oplevelser for den enkelte beboer.

 

Vi tilbyder

  • En grundig introduktion, der tilpasses dine kompetencer og erfaringer. 
  • En nærværende og lyttende ledelse med fokus på trivsel og udvikling. 
  • Et tværfagligt arbejdsmiljø med høj faglighed og stærkt samarbejde. 
  • Et godt kollegialt fællesskab, hvor vi løfter i flok og tager fælles ansvar. 
  • Faglig sparring, videndeling og gode muligheder for kompetenceudvikling. 
  • En læringskultur præget af nysgerrighed, refleksion og udvikling. 
  • Fælles introduktionsforløb for nyansatte i kommunen. 

 

Vi søger en kollega, der

  • Varetager både grundlæggende og komplekse sygeplejeopgaver samt medicinhåndtering. 
  • Arbejder fagligt reflekteret, udviklingsorienteret og med høj ansvarlighed. 
  • Har en personcentreret tilgang og tager udgangspunkt i den enkelte beboers behov og ressourcer. 
  • Har gode IT-kompetencer og erfaring med dokumentation. Kendskab til CURA er en fordel. 
  • Kan varetage rollen som kontaktperson for en gruppe beboere.
  • Trives i tværfagligt samarbejde og bidrager aktivt til fælles løsninger. 
  • Arbejder struktureret og bevarer overblikket i en travl hverdag. 
  • Er relations skabende og formår at etablere et godt samarbejde med beboere og pårørende. 
  • Er mødestabil og møder arbejdsdagen med engagement, energi og godt humør. 

 

Bliv en del af Egeparken

Hos Plejecenter Egeparken får du en arbejdsplads med plads til forskellighed, stærkt kollegaskab og masser af humor. Vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem dialog, fælles ansvar og et stærkt fokus på vores kerneopgave.

 

Vi glæder os til at byde dig velkommen og sikre dig en god opstart med grundig introduktion til både arbejdsgange og dokumentation i CURA.

 

Har du lyst til at blive en del af vores arbejdsfællesskab? Så ser vi frem til at modtage din ansøgning.

 

Yderligere oplysninger

Stillingen er som fast aftenvagt med arbejde hver 2. weekend (fredag, lørdag, søndag) i lige eller ulige uger.

 

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og jf. principperne for Ny Løn.

 

Har du brug for at vide mere eller ønsker du at aflægge et besøg, er du velkommen til at kontakte gruppeleder Vivian Møller Hansen på 3. sal på telefon 7259 7363 eller gruppeleder Line Jentoft på 1. sal på telefon 7259 7361.

 

Ansøgningsfristen er den 28. juni 2026.

 

Uddannelsespapirer vedhæftes ansøgning.

Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal Kommune, at du er indstillet på at indhente og aflevere en straffeattest, hvis det bliver dig som får tilbudt stillingen.

Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk.

 

Vil du høre, hvordan det er at arbejde hos os? I filmen nedenfor fortæller vores medarbejder Stina, hvorfor hun er glad for at arbejde inden for sundhedsområdet i Egedal Kommune, og hvad der gør arbejdet meningsfuldt i hverdagen.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske


Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.

Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Stillingskategori: Social- og sundhedsassistenter
Arbejdsstedets adresse: Rådhusstræde 4, 3650 Ølstykke
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Deltid over 21 timer
Kontaktperson: Gruppeleder Line Jentoft
Telefon: 7259 7361
Frist:
Tiltrædelse: Efter nærmere aftale
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Tlf. 7259 6000