Har du pædagogisk erfaring og lyst til at skabe trygge fællesskaber, hvor børn mødes med nærvær, omsorg og faglig kvalitet?

Børnehuset Hvidehøj søger nye kolleger til både vuggestue og børnehave. Vi søger pædagoger, PAU'er eller medarbejdere med anden relevant velfærdsfaglig uddannelse og erfaring med børn i alderen 0-6 år.

Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer om ugen med ansættelse hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi finder de rette kandidater.
 

Hvem er vi?

Børnehuset Hvidehøj ligger i naturskønne Ganløse. Vi har et lyst og indbydende hus med mange muligheder for leg, læring og fællesskab. Vores grønne legeplads byder på masser af kroge, udfoldelsesmuligheder og ikke mindst vores høns, som går frit omkring og er en naturlig del af hverdagen.

Vores kerneværdier er nære relationer, livsglæde, nysgerrighed og fællesskab. Vi arbejder hver dag for at skabe de bedste betingelser for børnenes trivsel, udvikling og læring. Hos os mødes børnene af engagerede voksne, der tager ansvar for relationerne og ser det enkelte barns ressourcer, behov og potentialer.

Vi er et fagligt stærkt team, som vægter refleksion, samarbejde og høj pædagogisk kvalitet. Samtidig er vi en arbejdsplads med plads til grin, nærvær og godt kollegaskab.
 

Vi søger en kollega som,:
 

  • Har pædagogisk erfaring og kan omsætte sin faglighed til meningsfulde læringsmiljøer for børn.
  • Ved, at trygge relationer er fundamentet for børns trivsel og udvikling.
  • Tager ansvar og bidrager aktivt til planlægning af hverdagen og gode ugeplaner.
  • Kan skabe inspirerende lege- og læringsmiljøer både inde og ude.
  • Har blik for børns følelser, behov og perspektiver.
  • Er nærværende, omsorgsfuld og samtidig tydelig i sin rolle som voksen.
  • Er nysgerrig på egen praksis og bidrager til faglige refleksioner med kolleger.
  • Har lyst til at indgå i et stærkt teamsamarbejde, hvor vi hjælper hinanden og løfter i fællesskab.
  • Vægter et tæt og tillidsfuldt samarbejde med forældre.
  • Møder børn, forældre og kolleger med et positivt sind og en anerkendende tilgang.
     

Vi tilbyder:
 

  • En arbejdsplads med fokus på høj pædagogisk kvalitet og stærke relationer.
  • Et engageret og relations kompetent personale, der er nysgerrige på børnenes intentioner og udvikling.
  • Et KIDS-tilsyn, der i juni blev vurderet til høj kvalitet.
  • Mulighed for at sætte dit eget faglige aftryk på hverdagen.
  • Et hus fyldt med leg, fællesskab, nærvær og nysgerrighed.
  • Faste møder til planlægning, sparring og faglig udvikling.
  • Mulighed for kurser, kompetenceudvikling og videreuddannelse.
  • Et stærkt arbejdsfællesskab med plads til forskellighed.
  • 16 kolleger fordelt mellem vuggestue og børnehave.
     

Vil du vide mere?
 

Du er meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak eller aftale et besøg i huset.
📞 Bodil Wiegman, daglig leder: 72 59 95 06

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske


Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.

Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Stillingskategori: Pædagogisk personale i daginstitution, klub og skole
Arbejdsstedets adresse: Lillestræde 5, 3660 Stenløse
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson: Bodil Wiegman
Telefon: 72599506
Frist:
Tiltrædelse: 1.10.26
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Tlf. 7259 6000