Stenløse hjemme- og sygepleje søger en engageret social- og sundhedsassistent til dagvagt

Vi søger en engageret og omsorgsfuld social- og sundhedsassistent, der brænder for at gøre en forskel i hverdagen for borgere med behov for pleje og støtte hos Stenløse hjemme- og sygepleje.

 

Vi tilbyder et meningsfuldt arbejde i et positivt og professionelt miljø, hvor samarbejde og faglig udvikling er i fokus. Vi arbejder i selvstyrende teams og har et tæt samarbejde med sygeplejersker, som er en del af de selvstyrende teams.

I Stenløse Hjemmepleje arbejder vi i to teams, som består af både social og- sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Vi arbejder med VAR (Praktisk Procedure) og har implementeret ”Fælles Sprog III”. Vi har ugentlige borgermøder hvor triage indgår i mødet, og vi har vores egen sygeplejerske og rehabiliteringskonsulent ansat.

Vi er løbende uddannelsessted for social- og sundhedsassistentelever og social- og sundhedshjælperelever.
 

Om jobbet

Som social- og sundhedsassistent vil du være en central del af plejen og omsorgen for vores borgere. Du vil arbejde tæt sammen med kolleger og tværfaglige teams om at skabe en tryg og værdig hverdag for vores borgere. Dine primære opgaver vil omfatte:

 

  • Personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i eget hjem
  • Medicindosering og administration
  • Samarbejde med pårørende og øvrige faggrupper
  • Dokumentation af borgernes helbredstilstand og trivsel
  • Planlægning og udførelse af rehabiliterende indsats

 

Vi tilbyder:

  • En spændende og varieret hverdag med fokus på høj faglighed
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling og efteruddannelse
  • Et stærkt fællesskab med dygtige og dedikerede kolleger
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for medindflydelse på vagtplan
  • Et godt arbejdsmiljø med plads til faglig sparring og humor i hverdagen

 

Vi forventer at du...

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent med autorisation
  • Har erfaring med ældrepleje og rehabilitering er en fordel, men ikke et krav
  • Har en positiv og samarbejdsorienteret tilgang til arbejdet
  • Har gode kommunikationsevner og lyst til at bidrage til en god dialog med borgere, pårørende og kolleger
  • Har en struktureret tilgang til opgaverne og sans for dokumentation


Yderligere oplysninger
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, med arbejde hver 2. eller 3. weekend. Ved arbejde hver 2. weekend, følger der et funktionstillæg med på 20.000 kr. årligt.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og jf. principperne for Ny Løn.
 
Hvis du vil vide mere om stillingen eller har spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte leder Dorte Rosenheld på telefon 7259 7502 eller på mail Dorte.Rosenheld@egekom.dk.

Ansøgningsfristen er den 24. november 2024. Vi forventer af afholder samtaler løbende.

Uddannelsespapirer vedhæftes ansøgning.

Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal Kommune, at du er indstillet på at indhente og aflevere en straffeattest, hvis det bliver dig, som får tilbudt stillingen. Ansættelsen vil være betinget af, at den indhentede straffeattest ikke giver anledning til bemærkninger.

Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske


Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.

Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Stillingskategori: Social- og sundhedsassistenter
Arbejdsstedets adresse: Damgårdsparken 1B, 3660 Stenløse
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson: Leder Dorte Rosenheld
Telefon: 7250 7502
Frist:
Tiltrædelse: Efter nærmere aftale
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Tlf. 7259 6000