Plejecenter Damgårdsparken søger social- og sundhedsassistent til aftenvagt

Er du en engageret og omsorgsfuld social- og sundhedsassistent, der trives bedst med at arbejde om aftenen? Vil du arbejde et sted, hvor faglighed og godt humør går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi leder efter til vores aftenteam!

 

Om jobbet: 

Vi søger den bedste social- og sundhedsassistent til Damgårdsparken, hvor du vil blive en vigtig del af et dedikeret team, der arbejder for at sikre tryghed og omsorg hos vores beboere. Vi er en arbejdsplads med humor, stor faglighed og vægter trivsel højt både for beboerne, men også for dig som medarbejder.

 

Vi tilbyder:

  • 2 dages introduktion til Egedal kommune på Rådhuset
  • Grundig introduktion til Damgårdsparken og dine arbejdsopgaver
  • En spændende og alsidig hverdag med en god og uhøjtidelig atmosfære 
  • Gode udviklingsmuligheder, herunder faglig sparring og lokalundervisning 
  • Et godt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer
  • Fleksibel arbejdsplads med indflydelse på din arbejdsplan

 

Dine kommende kollegaer søger dig, der:

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent 
  • Har en positiv tilgang og brænder for at gøre en forskel for den enkelte beboer
  • Har lyst til at bruge din faglighed og dine kompetencer indenfor området
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar for egne opgaver, men samtidig er en holdspiller
  • Er mødestabil, da vi godt kan prale af at have meget lidt fravær og meget stabile medarbejdere
  • Har lyst til at arbejde på en god arbejdsplads, hvor ledelsen ikke er langt væk

 

Yderligere oplysninger:

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, men vi er en fleksibel arbejdsplads og andet timeantal kan aftales. De fleste af dine kollegaer har valgt at arbejde 5:2, med weekendvagt hver 2. weekend.                  

 

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og jf. principperne for Ny løn.

 

Vil du høre mere om hvorfor du skal vælge os som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Gruppeleder Camilla Kamp på telefon 7259 7581. Vi giver gerne en kop kaffe, hvis du vil ud og besøge os inden du søger.

 

Ansøgningsfrist er den 20. september 2024. Samtalerne afholdes løbende, med henblik på tiltrædelse 1. november 2024 eller hurtigst muligt efter nærmere aftale.

 

Uddannelsespapirer vedhæftes ansøgning.

 

Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal kommune, at du skal give samtykke til at der indhentes elektronisk straffeattest hvis det bliver dig, som får tilbudt stillingen. Ansættelsen vil være betinget af, at den indhentede straffeattest ikke giver anledning til bemærkninger. 

Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske


Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.

Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Stillingskategori: Social- og sundhedsassistenter
Arbejdsstedets adresse: Damgårdsparken 1B, 3660 Stenløse
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson: Gruppeleder Camilla Kamp
Telefon: 7259 7581
Frist:
Tiltrædelse: 01. november 2024 eller hurtigst muligt efter nærmere aftale
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Tlf. 7259 6000