Plejecenter Egeparken søger social- og sundhedsassistent i aftenvagt

Vil du gøre en forskel for ældre borgere – også når dagen går på hæld?

 

Er du social- og sundhedsassistent med høj faglighed, et rehabiliterende mindset og en personcentreret tilgang? Trives du med ansvar, tværfagligt samarbejde og nærværende omsorg? Så er du måske vores nye kollega på Plejecenter Egeparken.

 

Om Plejecenter Egeparken

På Plejecenter Egeparken bliver du en del af et engageret arbejdsfællesskab, hvor faglig kvalitet, samarbejde og arbejdsglæde går hånd i hånd. Vi arbejder målrettet for at skabe trygge rammer, høj livskvalitet og værdige hverdage for vores beboere.

 

Vi har en kultur præget af tillid, humor, åben dialog og gensidig respekt. Her er der kort vej til ledelsen, plads til nye idéer og fokus på både beboernes og medarbejdernes trivsel.

 

Dine opgaver

Som social- og sundhedsassistent i aftenvagt, får du en central rolle i den sundhedsfaglige indsats. Du vil blandt andet:

  • Varetage grundlæggende og komplekse pleje- og sygeplejeopgaver.
  • Sikre korrekt medicinhåndtering og sundhedsfaglig dokumentation.
  • Arbejde rehabiliterende og personcentreret med udgangspunkt i den enkelte beboers ønsker, behov og ressourcer.
  • Være kontaktperson for en gruppe beboere og bidrage til kontinuitet og kvalitet i plejen.
  • Indgå aktivt i det tværfaglige samarbejde med kolleger, pårørende og øvrige samarbejdspartnere.

 

Vi søger dig, der

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent.
  • Har interesse for arbejdet med ældre mennesker og komplekse sundhedsfaglige problemstillinger.
  • Gerne har erfaring med demens, psykiatri eller kompleks ældrepleje.
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og bevarer overblikket – også når der er travlt.
  • Er fagligt nysgerrig og bidrager aktivt til udvikling og kvalitet.
  • Møder beboere, pårørende og kolleger med respekt, empati og professionalisme.
  • Har gode IT-kompetencer. Erfaring med CURA er en fordel.
  • Er stabil, engageret og bidrager positivt til fællesskabet.

 

Vi tilbyder

  • En grundig og individuelt tilpasset introduktion.
  • En nærværende ledelse med fokus på trivsel, udvikling og sparring.
  • Et stærkt tværfagligt samarbejde med høj faglighed.
  • Gode kolleger, der hjælper hinanden og løfter i flok.
  • Mulighed for faglig udvikling, kompetenceudvikling og videndeling.
  • En læringskultur præget af refleksion, nysgerrighed og udvikling.
  • Fælles introduktionsforløb for nyansatte i kommunen.

 

Bliv en del af Plejecenter Egeparken

Vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem stærke relationer, høj faglighed og fælles ansvar. Derfor investerer vi i både vores beboeres trivsel og vores medarbejderes arbejdsglæde.

 

Har du lyst til at blive en del af et engageret arbejdsfællesskab, hvor du får mulighed for at gøre en reel forskel hver dag? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning.

 

Yderligere oplysninger

Stillingen er som fast aftenvagt med arbejde hver 2. weekend.

 

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og jf. principperne for Ny Løn.

 

Har du brug for at vide mere eller ønsker du at aflægge et besøg, er du velkommen til at kontakte gruppeleder Vivian Møller Hansen på 3. sal på telefon 7259 7363 eller gruppeleder Line Jentoft på 1. sal på telefon 7259 7361.

 

Ansøgningsfristen er den 10. august 2026, kl. 12.00.

 

Uddannelsespapirer vedhæftes ansøgning.

Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal Kommune, at du er indstillet på at indhente og aflevere en straffeattest, hvis det bliver dig som får tilbudt stillingen.

Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk.

 

Vil du høre, hvordan det er at arbejde hos os? I filmen nedenfor fortæller vores medarbejder Stina, hvorfor hun er glad for at arbejde inden for sundhedsområdet i Egedal Kommune, og hvad der gør arbejdet meningsfuldt i hverdagen.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske


Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.

Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Stillingskategori: Social- og sundhedsassistenter
Arbejdsstedets adresse: Rådhusstræde 4, 3650 Ølstykke
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Deltid over 21 timer
Kontaktperson: Gruppeleder Vivian Hansen
Telefon: 7259 7363
Frist:
Tiltrædelse: Efter nærmere aftale
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Tlf. 7259 6000