Aftensygeplejerske til Hjemmesygeplejen – Egedal Kommune

Brænder du for at gøre en forskel – også når dagen går på hæld? Er du fagligt velfunderet, rolig i pressede situationer og trives du i tæt samspil med både borgere og kollegaer? Så kan du være den aftensygeplejerske, vi leder efter til vores stærke aftenteam i Egedal Kommune.

 

Om stillingen

Som sygeplejerske i aftenvagt bliver du en del af et lille, velfungerende team bestående af 3-4 erfarne og fagligt stærke sygeplejersker, udover dig. Vi hjælper og støtter hinanden i hverdagen, og du vil blive taget godt imod med en grundig introduktion og oplæring, så du kommer trygt ind i både opgaverne og fællesskabet.

 

I hører til i gruppen af sygeplejersker med tværgående funktioner, som består af specialister, klinik, kvalitet og udviklingssygeplejerske, koordinatorer for læring og kompetenceundervisning, administrativ medarbejder samt akutfunktion. Vi bor i sundhedscentret ved siden af Egedal station.

 

Om stillingen

Dine opgaver vil spænde bredt – fra parenteral ernæring, anden i.v. medicinadministration og palliativ pleje. Du vil også skulle varetage ”Kom Sikkert Hjem” besøg til borgere som er udskrevet, og sygeplejefaglig sparring og vidensdeling med kollegaer. Du bliver en vigtig del af borgernes aften og det kræver både overblik, ro og evnen til at skabe tryghed – også i svære situationer.

 

Du kører selvstændigt i borgernes hjem, men du står aldrig alene. Der er altid mulighed for sparring med dine kollegaer, og vi har et tæt samarbejde på tværs af faggrupper. I løbet af vagten har du kontakt med både social- og sundhedshjælpere og -assistenter, og vi vægter gensidig respekt og tværfaglighed højt.

 

Selvom du som sygeplejerske ikke arbejder direkte under Ældreloven, er vi i gang med at tilpasse os dens rammer – særligt fokus på faste, tværfaglige teams. Det betyder nye samarbejdsformer, hvor du som en del af hjemmesygeplejen får en central rolle i tæt samspil med social- og sundhedshjælpere og -assistenter. 

 

Du får mulighed for at fordybe dig i sygeplejens kerneopgaver og samtidig styrke kontinuitet, nærhed og kvalitet i plejen – også om aftenen.

 

Vi tilbyder dig

  • En kollegagruppe med høj faglighed og stærkt sammenhold
  • Et meningsfuldt arbejdsliv, hvor du hver dag gør en forskel
  • En grundig introduktion, så du får en tryg og god start
  • Tid og rum til faglig sparring og udvikling
  • En arbejdsplads med fokus på ordentlighed, arbejdsglæde og trivsel

 

Vi søger dig, der

  • Er uddannet sygeplejerske og har erfaring med opgaverne i hjemmesygeplejen
  • Har en venlig og imødekommende tilgang til både borgere og kollegaer
  • Kan bevare ro og overblik i pressede situationer
  • Vægter ordentlighed i både kommunikation og adfærd
  • Trives i selvstændige opgaver, men også nyder at være en del af et team

 

Yderligere oplysninger

Stillingen er som udgangspunkt fast aftenvagt, med mulighed for dagvagter og vi tilrettelægger arbejdstiden i dialog med dig. Mulighed for at arbejde hver 2., hver 3., eller hver 4. weekend.

 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og jf. principperne for Ny Løn.

 

Er du nysgerrig på jobbet eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte TR Martin Johannsen på telefon 7259 7044 i ugerne 29-30-31 og herefter Leder af gruppe med tværgående sygeplejersker Stine Svane på telefon 7259 7415 eller mail stine.svane@egekom.dk.

 

Ansøgningsfristen er den 7. august 2025, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 11. og 12. august 2025. Tiltrædelse efter nærmere aftale.

 

Uddannelsespapirer vedhæftes ansøgning.

 

Send din ansøgning og CV via link. Vi glæder os til at høre fra dig og måske byde dig velkommen i vores aftenteam 💙

 

Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal Kommune, at du er indstillet på at indhente og aflevere en straffeattest, hvis det bliver dig som får tilbudt stillingen. 

 

Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske


Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.

Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Stillingskategori: Sygeplejersker
Arbejdsstedets adresse: Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson: Leder af gruppe med tværgående sygeplejersker Stine Svane
Telefon: 7259 7415
Frist:
Tiltrædelse: Efter nærmere aftale
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Tlf. 7259 6000