En af vores pædagoger har valgt at gå på efterløn og derfor søger vi en ny kollega. Du må gerne være nyuddannet, så du sammen med os på Balsmoseskolen kan starte dit første arbejde på en helt fantastisk skole, hvor du er i et fællesskab med dygtige kollegaer.
Vi søger en pædagog pr. 1. juni på 37 timer, hvor der er tilstedeværelsestid indenfor tidsrummet 6.45 – 17.15. Stillingen er med opgaver både som SFO- og skolepædagog, og du vil indgå i et nært samarbejde med børnemiljøteamet med masser af glæde og faglighed i hverdagen.
Du må gerne have erfaring, men det vigtigste er, at du er relations stærk. Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i low arousal, og skolens børnesyn er, at ”børn gør det godt, hvis de kan”.
Vi søger en pædagog, der brænder for skabe fællesskaber og fede aktiviteter for alle børn – også for de børn, der har svært ved at indgå i fællesskabet.
Du skal selvstændigt, men også i samarbejde med dine kollegaer planlægge og koordinere, hvordan det enkelte barn kan udvikles og trives bedst både i skole og SFO.
Du har en anerkendende tilgang i det pædagogiske arbejde med børn, forældre og kollegaer og er tydelig i kommunikation både skriftligt og mundtligt.
Du kommer til at samarbejde med dygtige pædagoger og lærere, som ønsker at gøre en indsats ud over det sædvanlige. Derfor skal du ønske at være lærenem, lyttende og tydelig og sætte en ære i at gøre dit arbejde godt.
Vi har en skoleprofil der ligger vægt på fællesskab, fag dage, skak og musikliv og er i dette skoleår har vi et samarbejde og forløb med skolestyrken.
Vi er i gang med at renovere og ombygge vores skole, så du skal forvente, at byggeri vil være en del af hverdagen på skolen i de kommende år.
Vores skole indeholder også en specialklasserække. Vi samarbejder om aktiviteter på tværs og ser værdi heri.
Balsmoseskolen har et godt arbejdsmiljø med dygtige medarbejdere. Vi trives, når vi er sammen og arbejder sammen.
Vi glæder os til samarbejdet med dig.
For yderligere oplysninger kontakt afdelingsleder i børnemiljøet Louise Maltesen på 72 59 90 29
Ansøgning og CV samt anden relevant dokumentation skal være os i hænde senest 18. maj. Samtalerne bliver afholdt løbende og senest mandag d.21. maj fra kl.14.00