Balsmoseskolen søger lærer som pædagogisk vejleder almen afd.

Balsmoseskolen søger en lærer som pædagogisk vejleder til vores almenafdeling

 

”Børn gør det godt, hvis de kan”

 

Balsmoseskolen er en velfungerende skole med en fantastisk personalegruppe, søde og dygtige elever samt engagerede forældre, vi mangler bare dig. 

Vi har et kompetencecenter for elever med autismespektrum-forstyrrelser og en almenafdeling under samme tag, og som lærer hos os bliver du derfor en del af et stærkt professionelt læringsfællesskab, hvor vi har fokus på det tværgående samarbejde, fordi vi vil have, at alle børn skal lykkes. Vi forventer, at du har lyst til at byde positivt ind i netop dette – og kan være med til at folde mulighederne endnu mere ud.

Vi har en skoleprofil, der lægger vægt på fællesskab, udeskole, skak og musikliv, og de fremtrædende redskaber i vores pædagogiske værktøjskasse er co-teaching og low arousal. 

Vi glæder os til, at du vil være med til at skabe god skole hver dag sammen med os.

Vi søger en pædagogisk vejleder på fuld tid til børnemiljøet i vores almenafdeling, så hvis du kan kende dig selv i en eller flere af nedenstående punkter, så hører vi meget gerne fra dig:

Om dig:

  • Du bidrager i det forpligtende samarbejde med dine kolleger om elevernes udviklingspotentiale fagligt og socialt – du er en team-player, der løfter i fællesskabet
  • Du har blik for inddragende og systematisk at arbejde med børnesager, hvor du samarbejder med barnet, teamet og forældrene om indsatser og handleplaner
  • Ud over, at du er læreruddannet, har du måske videreuddannet dig indenfor det pædagogiske område
  • Du udtrykker dig tydeligt og struktureret på skrift
  • Du har muligvis erfaring fra en lignende stilling
  • Du har blik for, at børn gør det godt, hvis de kan
  • Du er visionær og modig

Om os:

Vi mener, at børn gør det så godt, som de kan, og vi tager derfor vores ansvar for børnenes trivsel og læring alvorligt. Vi anerkender, at rammerne og den måde, vi arbejder med børnene på i skolen, har indflydelse på, hvordan de trives. Vi har blik for både den enkelte i fællesskabet og fællesskabet rundt om den enkelte og planlægger undervisning, læreprocesser og aktiviteter, så alle børn oplever deltagelsesmuligheder fysisk, psykisk og socialt. Derfor værner vi om skolens mange traditioner og anderledes dage, hvor vi har mulighed for at være sammen på andre måder end i dagligdagen.

Hos os er alle lærere tilknyttet et team, der mødes ugentligt på afdelingen. Vi har mentorordning for alle nye ansatte. Herudover tilbydes nyuddannede et særligt mentorforløb kommunalt og har nedsat undervisningstid de første to ansættelsesår.

Personalegruppen på Balsmoseskolen er kendetegnet ved et godt sammenhold. Vi har en uformel omgangstone, let til grin, og vi holder af at være i hinandens selskab ved sociale lejligheder.

Vi glæder os til at høre fra dig…

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Afdelingsleder for 3.-5. årgang i almenområdet: Lisbeth Hummelmose 72598162

Ansøgningsfrist:

Ansøgning med relevante bilag sendes senest torsdag den 12. december kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler holdes mandag den 16. december fra kl. 14.00.

Løn i henhold til gældende overenskomst.

Børne- og straffeattest indhentes ved ansættelsen.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske


Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.

Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Stillingskategori: Lærere i folkeskole og specialundervisning
Arbejdsstedets adresse: Æblevangen 126
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson: Lisbeth Hummelmose
Telefon: 72598162
Frist:
Tiltrædelse: 1. februar 2025
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Tlf. 7259 6000