Bliv en del af et stærkt fællesskab – vi søger en ydelsessagsbehandler til Jobcenteret

Vil du have en hverdag, hvor du gør en konkret forskel for borgerne – og samtidig arbejder i et fagligt stærkt og velfungerende team? Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi søger pr. den 1. juni 2026 en engageret ydelsessagsbehandler på fuld tid til vores Ydelsesafdeling. Din vigtigste opgave bliver at sikre korrekt og rettidig udbetaling af ydelserne sygedagpenge, fleksløntilskud og ledighedsydelse – med høj kvalitet og stor faglighed.

Hvad kan du se frem til?

Hos os får du ikke bare et job – du bliver en del af en arbejdsplads, hvor trivsel, samarbejde og udvikling er i fokus:

  • Oplæring og løbende sparring, så du bliver klædt godt på
  • En varieret hverdag med høj grad af selvstændighed
  • Fleksibel arbejdstid (37 timer/uge med flekstidsordning)
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med både fagligt og socialt sammenhold
  • Gode personalegoder som frugtordning, kantine og motionsfaciliteter
  • Central placering tæt på Egedal Station – kun ca. 35 min. fra København H
  • En røgfri arbejdsplads

Hvem er vi?

Du bliver en del af et team på 5 dedikerede kolleger, der arbejder med ydelsesområdet. Samlet er vi 16 medarbejdere i afdelingen, og vi har en fagkoordinator tilknyttet, som understøtter vores daglige arbejde.

Vi lægger vægt på godt samarbejde, videndeling og en uformel omgangstone.

Dine opgaver

Din hverdag bliver alsidig og fagligt spændende, og du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Beregning og udbetaling af sygedagpenge, fleksløntilskud og ledighedsydelse
  • Behandling af ansøgninger efter § 56 og § 58a
  • Telefonisk borgerkontakt
  • Besvarelse af mails og digital post
  • Håndtering af tilbagebetalinger
  • Klagesagsbehandling
  • Tæt samarbejde med jobkonsulenter

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant uddannelse, fx kontoruddannelse eller kommunom
  • Har erfaring med et eller flere af ovenstående ydelsesområder 
  • Har gode IT-kompetencer – kendskab til KY og KSD er en fordel
  • Er fortrolig med at arbejde med lovgivning
  • Er struktureret og har sans for detaljen
  • Kommunikerer klart og professionelt – både mundtligt og skriftligt
  • Trives i samarbejde og bidrager positivt til fællesskabet

Klar til at søge?

Hvis du vil være med til at sikre høj kvalitet i sagsbehandlingen og samtidig være en del af en arbejdsplads med stærkt sammenhold og gode udviklingsmuligheder, så glæder vi os til at høre fra dig.

Indsend din ansøgning senest den 16. april 2026.

Ansættelsessamtaler afholdes den 23. april 2026 på Egedal Rådhus, Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter reglerne om ”Ny løn”.

Vil du vide mere?

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos Afdelingsleder Hanne Kock på tlf. 72596885 eller sagsbehandler Mia Andersen på tlf. 61619734.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske


Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.

Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Stillingskategori: Administration og IT i øvrigt
Arbejdsstedets adresse: Egedal Rådhus, Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson: Hanne Kock
Telefon: 72 59 68 85
Frist:
Tiltrædelse: 1. juni 2026
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Tlf. 7259 6000