Vi søger en legeglad og relationsdygtig pædagog til vores dejlige børnehus, som huser ca. 90 børn.
Børnehuset Bækkegården er placeret i gåafstand til Egedal station og i et skønt område med gode muligheder for at bruge nærmiljøet i de pædagogiske aktiviteter. Vi har den skønneste store legeplads, som er indrettet med gode læringsrum. Indendørs har vi gode muligheder for at arbejde med børn i mindre grupper, da huset har en god ruminddeling.
Vi tror på at alle – store om små, har behov for at være en del af et fællesskab. Vi søger derfor en pædagog, der kan tage ansvar ind i at skabe nogle rammer, hvor alle børn har mulighed for at deltage. Vi vægter derfor arbejdet i både de store og små fællesskaber højt og tager udgangspunkt i at alle børn har brug for at blive mødt og udfordret forskelligt.
Det er vigtigt for os, at du er en ansvarlig voksen, men med dit indre legebarn intakt. Du skal kunne lide at fordybe dig i kreative aktiviteter, spil og højtlæsning såvel som fodbold og fælleslege på vores legeplads.
I Bækkegården har vi pt fokus på at udvikle den pædagogiske praksis, det pædagogiske læringsmiljø samt organiseringen. Vi tilbyder dig derfor en spændende hverdag. Hvor du har mulighed for at udvikle dig sammen med os. Du vil blive en del af et fagligt fællesskab, hvor vi også vægter det gode kollegiale fællesskab højt og det at kunne stå sammen og grine med hinanden, selv på de dage hvor tingene går anderledes end først planlagt.
Har du fokus på nærvær og omsorg og tror på, at en god relation er afgørende for et barns udvikling og trivsel, så er det lige dig, vi søger til Bækkegården.
Vi søger en pædagog, som:
Vi tilbyder:
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Stillinger er som udgangspunktet på 37 timer, men mindre kan aftales.
Ansøgningsfrist: 28/5-2025. Vi indkalder løbende til samtaler.
Tiltrædelse: 1. juli eller snarest derefter.
Har det vagt din nysgerrighed, så tøv ikke med at kontakte daglig leder Janni Antofte på tlf. nr.: 72599696. Jeg tilbyder gerne en rundvisning og en uformel dialog.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!