Er du optaget af, at børn skal have den allerbedste start her i livet? Og vil du, sammen med dygtige og engagerede kollegaer, være med til at skabe det gode børneliv, hvor nærvær i børnehøjde og en anerkendende tilgang er tilgangen? Så er det dig vi er på udkig efter i vores dejlige børnehus Degnebakken.
I Degnebakken er alle medarbejdere vigtige og som medhjælper i vores hus, vil du have stort medansvar i arbejdet med børnenes relationer. Vi kan alle noget forskelligt og det hele er vigtigt for at lykkedes med at skabe den bedste hverdag for børnene.
I Degnebakken har vi stort fokus på at have en stærk faglighed og høj kvalitet. Vi bruger vores professionelle undren og humor til at blive klogere på hinanden og vores praksis. Vi er et hus hvor vi har fokus på at have et positivt livs- og børnesyn.
Vi er ikke bange for at afprøve ting og lave prøvehandlinger – pædagogik er dynamisk og vi arbejder med fokus på at ændringer altid er med udgangspunkt i børneperspektivet. Så vi byder nye initiativer velkomne og vil elske nye input.
Vi tilbyder dig et spændende og varieret pædagogisk arbejde, hvor du hver dag er med til at præge udviklingen og retningen - samt vedligeholdelsen af det pædagogiske fundament.
Det praktiske
Vi søger en medhjælper til vores børnehave 6 timer med start den 1.januar.