Børnehuset Paletten søger en husassistent med hjerte for mad og børn

Har du lyst til at være med til at give børn en god og indbydende oplevelse omkring måltiderne? Elsker du at lave mad, og vil du gerne bruge dine evner til at inspirere børn til at være madmodige og nysgerrige?

-Så er du måske vores nye husassistent.

Børnehuset Paletten søger en husassistent på 25 timer ugentligt i en tidsbegrænset stilling, stillingen løber indtil 31.12.25. Timerne vil hovedsageligt ligge ml. kl. 8.00 og 14.30

Stillingen er en del af et testpilotprojekt vedrørende forplejning til børnene hele dagen. Hvis projektet fortsætter eller bliver permanent, er der mulighed for forlængelse af ansættelsen.

 

Om jobbet

Hos os får du en vigtig rolle i hverdagen, hvor du i tæt samarbejde med den køkkenansvarlige forbereder og tilbereder dagens måltider til ca. 110 børn i alderen 0-6 år. Vi serverer tre måltider om dagen, og vi lægger vægt på, at maden er sund, velsmagende og indbydende.

I den første uge vil du spise med ude på stuerne, så du får et godt kendskab til børnene, måltidskulturen og hverdagsrytmen. Vi tror nemlig på, at det skaber de bedste forudsætninger for et godt samarbejde – og for at børnene får gode madoplevelser.

 

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • At hjælpe med tilberedning og anretning af måltider i samarbejde med den køkkenansvarlige
  • At hjælpe med planlægning og organisering i køkkenet
  • At sætte varer på plads
  • Oprydning og opvask 
  • At lave kaffe og the - samt tage dig af vasketøj
  • At tage del i bestilling af varer og lave egenkontrol ved fravær af den køkkenansvarlige. Vi introducerer dig naturligvis, så du klædes på til opgaven
  • Sparring med den køkkenansvarlige

 

Vi forventer at du:

  • Brænder for at lave mad og skabe måltidsglæde for børnene
  • Har lyst til at være kreativ – og bringe pædagogikken med i køkkenet
  • Har et godt overblik og kan arbejde systematisk og selvstændigt
  • Har en god fysik og trives med at være på benene det meste af dagen
  • Er venlig, imødekommende og god til at samarbejde
  • Har hygiejnebevis eller er villig til at tage det
  • Har basale IT-kundskaber
  • Taler, skriver og læser dansk

 

Vi ønsker en kollega, der har lyst til at være en del af et fantastisk team, og som kan se værdien i at gøre en forskel i børns hverdag. Hos os er du en del af hele huset – og dine idéer er meget velkomne!

 

Stillingen ønskes besat pr. 1. aug. 2025 eller snarest derefter.

 

Ansøgningsfrist: Mandag den 23. juni.2025

Samtaler: Fredag den 27. juni. I formiddagstimerne.

 

Ved en evt. ansættelse vil der blive indhentet udvidet børne- og straffeattest. Løn efter gældende overenskomst.

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Daglig leder Heidi Andersen på tlf. 72 59 66 96 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske


Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.

Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Stillingskategori: Husassistenter
Arbejdsstedets adresse: Udlejrevej 13 A, 3650, Ølstykke
Ansættelsesvilkår: Midlertidig ansættelse
Arbejdstid: Deltid over 21 timer
Kontaktperson: Heidi Andersen
Telefon: 72596696
Frist:
Tiltrædelse: 1. August
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Tlf. 7259 6000