Botilbuddet Søvænge ligger i Ølstykke, 5 minutters gang fra S-tog (linje C og H) samt flere buslinjer.

 

Om os:

Søvænge er et socialpædagogisk botilbud for voksne med varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. 

En dagligdag på Søvænge:

Vi søger vikarer som brænder for at hjælpe beboerne til at opleve størst mulig trivsel og livskvalitet. Det gøres bl.a. ved at skabe struktur i dagligdagen, hvor vi hjælper med basale opgaver som påklædning, forflytning, bad og toiletbesøg. 

Vist har vi travle dage, men på de fleste dage er der fin tid til at tage med beboeren ud på forskellige aktiviteter eller bare få en god snak over spisebordet. Herudover afholder Søvænge diverse sociale arrangementer for beboerne så som fredagsbar, idrætsdag og sommerfest.

Stillingsoplysninger:

Stillingen er som tilkaldevikar, hvor du selv har mulighed for at byde ind på de vagter, som du kan hjælpe med. 

Vi tilbyder:

  • En introduktion og oplæring
  • En beboer- og personalegruppe hvor der er plads til humor og gode grin sammen 
  • Varierende arbejdsopgaver

Vi ønsker vikarer der:

  • Er positiv og med en nysgerrig tilgang til beboerne.
  • Er handlekraftig i en omskiftelig hverdag
  • Kan arbejde struktureret og selvstændigt
  • Kan formulere sig skriftligt 
  • Har kørekort

Ansøgning:

Hvis ovenstående lyder som noget for dig, så er du velkommen til at kontakte daglig leder Britt på mail: britt.christensen@egekom.dk tlf. 72597997 for at høre nærmere om stillingen.

Vi afholder løbende ansættelsessamtaler.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn er iht. gældende overenskomst. 

Vi glæder os til at byde dig velkommen til Søvænge!

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske


Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.

Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Stillingskategori: Omsorgs- og pædagogmedhjælpere, samt pædagogiske assistenter på specialområdet (voksen og barn)
Arbejdsstedets adresse: Ny Toftegårdsvej 8, 3650 Ølstykke
Ansættelsesvilkår: Vikariat
Arbejdstid: Deltid under 21 timer
Kontaktperson: Britt Christensen
Telefon: 72597997
Frist:
Tiltrædelse: Efter aftale
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Tlf. 7259 6000