Brænder du for digital kommunikation og web? Så mangler vi dig som studentermedhjælper i Egedal!

Er du studerende inden for kommunikation, web eller digitale medier, og drømmer du om at få praktisk erfaring med webkommunikation i en kommune? Så er det måske dig, vi leder efter! 

Vi søger en dygtig studentermedhjælper, som vil være med til at styrke vores weborganisation med fokus på at skabe landets bedste digitale rådhus. Her får du chancen for at arbejde med alt fra support, design af subsites, kontakt til leverandører, weborganisation og SEO. 

Dine opgaver hos os: 

Du bliver en vigtig del af et lille tværgående team, der sørger for, at vores hjemmeside fungerer optimalt. Du vil primært servicere weborganisationen, som består af webansvarlige i hvert center og ca. 40 webredaktører. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være at: 

Håndtere support gennem webmasterpostkassen, hvor du løser problemer, besvarer henvendelser og fordeler opgaver videre i organisationen. 

Være i tæt dialog med leverandører omkring supportsager og sikre opfølgning. 

Bidrage til løbende kvalitetskontrol og optimering af hjemmesiden. 

SEO og søgemaskineoptimering. Vi bruger Cludo på vores SaaS-løsning, Moliri Public. 

Sikre, at brugerne altid finder, hvad de søger 

Identificere og rette ineffektive søgninger 

Optimere søgeord og rankings af strategiske sider 

Oprette kampagne-bannere og optimere indhold efter behov 

Sikre webtilgængelighed og overholdelse af lovkrav. 

Administrere brugerrettigheder og holde styr på vores netværk af webredaktører. 

Holde webredaktørerne opdateret med nyheder, fejlmeldinger og forbedringer. 

Vi håber, at du: 

Er studerende på en relevant videregående uddannelse og har et par år tilbage, før du skal afslutte.  

Har lyst til at arbejde med digital kommunikation og webtekniske opgaver i en kommune. 

Kan kommunikere klart og præcist og trives med kontakt til kolleger og leverandører. 

Er initiativrig, selvstændig og nysgerrig på digitale løsninger. 

Har interesse for modtagerorienteret webkommunikation med borgeren i fokus. 

Vi tilbyder: 

5-10 timer om ugen. 

Fleksibel arbejdsplads og mulighed for hjemmearbejde. 

En attraktiv mulighed for at få værdifuld erhvervserfaring inden for både kommunikation og web. 

Mulighed for både faglig og personlig udvikling. 

Gode kolleger og højt til loftet. 

Mulighed for selv at præge arbejdsopgaverne og -løsninger. 

Løn- og ansættelsesvilkår 
Stillingen er en timelønsansættelse på 5-10 timer om ugen. Egedal Kommune er en fleksibel arbejdsplads, og timeantal og arbejdsdage kan aftales og revideres efter behov, så det passer med dit studie. 

Løn efter gældende overenskomst og erfaring  

Arbejdssted 
Egedal Rådhus, Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke – lige ved Egedal Station og med mulighed for hjemmearbejde. 

Ansøgningsfrist og samtaler 
Vi forventer at ansætte inden d. 15. august. Vi afholder samtaler løbende og opslaget tages ned, når stillingen er besat. Så send bare din ansøgning afsted med det samme. 

Hvis du gerne vil høre dig ind på, om det er noget for dig, høre mere om opgaver eller Egedal Kommune som arbejdsplads, så kontakt Kommunikationsrådgiver Sus Skjold Klamer på tlf. 7259 6235

Opstart aftales, så det passer med eksamener, ferie og studiestart. 

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske


Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.

Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Stillingskategori: Akademikere
Arbejdsstedets adresse: Egedal Rådhus, Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke
Ansættelsesvilkår: Studiejob/elevplads
Arbejdstid: Deltid under 21 timer
Kontaktperson: Sus Skjold Klamer
Telefon: 72 59 62 35
Frist:
Tiltrædelse: Senest den 15. august 2025
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Tlf. 7259 6000