Brænder du for indskoling og specialpædagogik? Bliv pædagog i Kompetencecenter Stenløse!

Kompetencecenteret vokser, og vi vil gerne give vores mindste elever den allerbedste start på skolelivet. Vi søger derfor en engageret og fagligt stærk pædagog til vores indskoling pr. 1. august 2026. Kommende skoleår er stillingen i vores klasse med 0-1. klasses elever. Klassen består af 5-6 elever og man er som udgangspunkt 2 voksne på. 

Kompetencecenter Stenløse modtager elever fra hele Egedal Kommune. Vores målgruppe er elever med generelle indlæringsvanskeligheder og ofte andre diagnoser som ADHD, ADD og ASF. Her bliver du en del af et hold, hvor trivsel og læring altid går hånd i hånd.

 

Vi søger en pædagog:

Har den faglige rygsæk i orden:

  • Er uddannet pædagog med erfaring inden for specialpædagogik og kendskab til generelle indlæringsvanskeligheder og diagnoser (ADHD, ADD, ASF mv.).
  • Gerne har erfaring fra enten børnehave eller o. klasse.
  • Har erfaring med – eller stor lyst til – at arbejde med differentierede læringsmiljøer og læringsstile.
  • Kan støtte op om undervisningen, tænke tværfagligt og kreativt samt byde ind med alternative undervisningsformer.
  • Kan arbejde målrettet med at udvikle elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer samt støtte dem i at finde egne strategier.

 

Og som person:

  • Formår at skabe en struktureret og forudsigelig hverdag for eleverne, men samtidig er fleksibel og omstillingsparat, når dagen kræver det.
  • Møder børn, forældre og kolleger med en positiv, anerkendende tilgang og ser muligheder frem for begrænsninger.
  • Har lyst til aktivt at videreudvikle kompetencecentret i tæt samarbejde med resten af teamet.

 

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Understøtte og selv varetage undervisning i kompetencecentret (inden for almene fag).
  • Varetage kontaktpersonfunktion for udvalgte elever.
  • Udarbejde handleplaner
  • Sikre et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde.
  • Deltage i møder med både interne og eksterne samarbejdspartnere.

 

Hvem er vi:

Vi er en velfungerende afdeling, hvor både medarbejdere og elever trives. Som personalegruppe har vi et stærkt sammenhold, og vi er gode til at støtte og løfte hinanden i hverdagen. Vi har et uhøjtideligt og imødekommende arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og plads til forskellighed. Vi vægter desuden fleksibilitet højt og forsøger så vidt muligt at imødekomme personlige ønsker til skemaet.

Rent pædagogisk arbejder vi ud fra Low Arousal, tydelighed, rummelighed og en anerkendende tilgang. Vi tager altid udgangspunkt i den enkelte elevs kognitive og eksekutive funktionsniveau, og vi underviser i hele folkeskolens fagrække. Vi er ambitiøse på egne og elevernes vegne – fordi vi ved, at trygge børn lærer bedst.

 

Det praktiske:

Tæt på S-station (5min) med direkte forbindelse til København.

Du kan læse om os på hjemmesiden www.distriktsskole-stenloese.dk, men du er også meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Selene Strube på tlf. 61303824.

 

Stillingen er med ansættelse fra 01.08.26. Ansøgningsfristen er den 03.06.26. Stillingen er 37 timer. 

Der afholdes ansættelsessamtaler d. 09.06.26.

 

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Børne- og straffeattest indhentes ved ansættelsen. 

 

Egedal Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

 

 

 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske


Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.

Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Stillingskategori: Pædagogisk personale i daginstitution, klub og skole
Arbejdsstedets adresse: Præstegårdsvej 30
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson: Afdelingsleder Selene Strube
Telefon: 61303824.
Frist:
Tiltrædelse: 1. august 2026
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Tlf. 7259 6000