Brænder du for inklusion, AKT og stærke fællesskaber – og har du lyst til at præge din egen faglige rejse på sigt?

Da en af vores inklusionsvejledere har valgt at gå på pension, søger vi en ny kollega til vores ressourcecenter. 

Hos os får du plads og tid til at lande trygt i skolens kultur. Du bliver en del af et stærkt og engageret inklusionsteam på 6 vejledere, hvor sparring, tillid og faglig udvikling er i højsædet. 

En tryg landingsbane og et stærkt fællesskab

I den første tid vil dit primære fokus være at blive en del af teamet, lære skolen og vores elever at kende, samt indgå i vores eksisterende tilbud og samarbejder.

Dine opgaver i inklusionsteamet kan være inden for områder som:

  • Vejledning og sparring med pædagogiske teams og kolleger i hverdagen.
  • Gruppeforløb: Planlægning og afvikling af indsatser og gruppeforløb inden for forskellige specialer.
  • Tværfagligt samarbejde: Tæt dialog med PPR, pædagogiske teams og skolens ledelse.
  • Fraværsindsatser: Samarbejde med kommunens fraværsteam omkring sårbare børn og unge – et område, som du meget gerne må have et bankende hjerte for.
  • Forældresamarbejde: Bygge bro og skabe trygge relationer til forældre omkring børn i udsatte positioner.
  • Co-teaching og vejledning med fokus på udvikling af tydelig, relationsbaseret og inkluderende klasserumsledelse – med udgangspunkt i fælles planlægning, gennemførelse, observation og evaluering af undervisning samt omsætning af refleksioner til konkrete pædagogiske greb i praksis.

Vi arbejder ud fra et systemisk menneskesyn og overskriften: ’Børn gør det godt, hvis de kan’.

På sigt: Undervisning med udgangspunkt i dine faglige ambitioner

Vi ønsker at give dig ro til at finde dig til rette i vejlederrollen først. På sigt er det planen, at ca. halvdelen af din stilling skal indeholde undervisning.

Vi har ikke lagt os fast på en specifik fagkombination på forhånd. I stedet er vi nysgerrige på dine faglige interesser, og hvad du brænder for. Vi ønsker at skabe rum for, at du kan sætte dine kompetencer og pædagogiske idéer i spil. I din ansøgning hører vi derfor meget gerne om, hvilke fag du har lyst og mod på at varetage på sigt.

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Et stærkt vejlederteam på 6 kolleger, der løfter i flok, er opmærksomme på at støtte hinanden og prioriterer supervision og faglig fordybelse.
  • En arbejdsplads med høj autonomi og tillid, hvor du har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejde.
  • Elever, der er forventningsfulde, sjove og videbegærlige.
  • Et tæt og dialogorienteret ledelsessamarbejde, hvor der er kort vej fra idé til handling, og hvor det er tilladt at prøve nyt, begå fejl og justere undervejs.
  • En dialog om ansættelsesgrad

Boesagerskolen har ca. 900 elever og 110 ansatte. Vi arbejder i årgange og benytter Co-teaching samt puljedage som pædagogiske greb. Vi følger det fælles grundlag i Egedal Kommune, der blandt andet sikrer rammer om undervisningslektioner og tid til individuel forberedelse.

Hvem er du?

  • Du er uddannet lærer og har erfaring med eller stærk passion for inklusions- og AKT-arbejdet.
  • Du er stærk i relationsarbejdet og formår at skabe tryghed for både børn, forældre og kolleger.
  • Du har mod på at indgå i refleksive rum og supervision sammen med dit team.
  • Du har lyst til at gribe vejlederrollen nu – og mod på at træde ind i undervisningen på sigt med dine egne faglige prioriteter.

Vil du være en del af vores team?

Send os din ansøgning og CV senest d. 17. september 2026. Vi afholder samtaler løbende.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Børne- og straffeattest indhentes ved ansættelse.

Har du spørgsmål til stillingen, eller har du lyst til at høre mere om skolens tanker for rollen, er du meget velkommen til at kontakte:

  • Skoleleder Anne-Margit Lassen på tlf. 20 31 00 77
  • Afdelingsleder Lotte Aagaard på tlf. 72 59 90 06

Vi glæder os til at læse din ansøgning og høre, hvad du brænder for!

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske


Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.

Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Stillingskategori: Lærere i folkeskole og specialundervisning
Arbejdsstedets adresse: Flodvej 89, 2765, Danmark
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson: Lotte Aagaard
Telefon: 72599006
Frist:
Tiltrædelse: 01/11/2026
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Tlf. 7259 6000