Brænder du for matematik, idræt, svømning og natur/teknologi - læs her !

Vi søger en lærer med disse fag til ungemiljøet på Stengårdsskolen, som er en del af Egedal Skole

Har lyst til at arbejde på en skole med nogle højt grinende kolleger, der prioriterer co-teaching og er optaget af elevernes læring og trivsel, så har vi jobbet til dig. Vi søger en dygtig matematik- og idrætslærer til udskolingen, der også kan have mod på og faglighed  indenfor naturfag - eventuelt med deltagelse i vores skovskole for de yngste elever.

 

Vi tilbyder:

  • Et godt arbejdsmiljø der tager udgangspunkt i den fleksible arbejdsplads
  • Et tæt og fagligt funderet teamsamarbejde på tværs af årgange
  • Chromebooks til alle elever fra 2.-9. klasse
  • En lokal arbejdstidsaftale for lærere i Egedal Kommune, der bl.a. sikrer tid til både individuel og fælles forberedelse
  • Godt arbejdsmiljø blandt de 35 medarbejdere på afdelingen samt på tværs af hele Egedal Skole

 

Vi har særligt fokus på:

  • Co-teaching i alle klasser
  • Inkluderende læringsfællesskaber, med visuelt understøttende materialer, en dygtig mellemform og gode sparringsmuligheder
  • Skovskole og naturfaglighed

 

Du søger stillingen fordi du:

  • Brænder for sprog og er nysgerrig på elevernes mange måder at lære på
  • Har en anerkendende tilgang til både børn/unge, forældre og kollegaer
  • Er initiativrig, engageret, fordomsfri og ikke bange for at investere i jobbet

 

Stengårdsskolen ligger godt placeret tæt ved grønne områder, med nem og hurtig forbindelse til offentlig transport. Skolen har et godt arbejdsmiljø med stærkt støttende og imødekommende kollegaer, som består af en god blanding af unge og ældre, nye og erfarne medarbejdere. Der er et godt og givende samarbejde på tværs af faggrupper og afdelinger.

Vi har gode muligheder for at arbejde med co-teaching og håber derfor på, at du har erfaringer og viden om dette. Vi arbejder ud fra en systemisk tankegang og tager udgangspunkt i, at alle børn gør det bedste, de kan. 

Vi vægter elevernes trivsel og læring højt og inddrager naturen i undervisningen. På Stengårdsskolen har børnemiljøet en ugentlig skovskoledag, da vi har naturen lige uden for døren. Det gør det nemt at omsætte teori til praksis og bruge naturen som klasseværelse. I skovskolen smelter læring og natur sammen. Eleverne synes det er fedt at have skovskole på skemaet og arbejde undersøgende i undervisningen..

Yderligere oplysninger:

  • Fuldtid (37 timer)
  • Fastansættelse
  • Ansøgningsfrist: den 22. oktober 2024
  • Ansættelsessamtaler: 24. oktober 2024
  • Ansættelse: den 1. december 2024 
  • Løn efter gældende overenskomst

 

Hvis du vil vide mere om skolen eller den ledige stilling, er du velkommen til at kontakte Skoleleder Jakob Grün 23 20 61 86 eller afdelingsleder Martin Ægidius, på tlf. 51 78 81 91 

 

Vil du se lidt om skolen er her en videopræsentationen https://youtu.be/g6AaleN8Hqk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske


Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.

Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Stillingskategori: Lærere i folkeskole og specialundervisning
Arbejdsstedets adresse: Stengårds Plads 2, 3650 Ølstykke
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson: Martin Ægidius
Telefon: 51788191
Frist:
Tiltrædelse: 1. december 2024
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Tlf. 7259 6000