Egedal Kommune søger en visionær og samarbejdsorienteret ledermakker til Stenløse Hjemme- og sygeplejegruppe

Kan du se mulighederne i et ledelsesfællesskab og har du lyst til sam ledelse, hvor du i fællesskab med den nuværende Leder deles om ledelsesopgaven? Motiveres du af at gøre en forskel for ældre borgere i et tæt samarbejde med dine ledelseskollegaer, medarbejdere, borgere og deres pårørende? Kan du se dig selv drive og udvikle et samfundsvigtigt område? Er du leder med hjertet på rette sted og en passion for at sikre høj kvalitet i de faste tværfaglige teams i vores hjemme- og sygeplejegruppe? Trives du med at lede inddragende forandringsprocesser og vil du være med til at skabe tryghed og trivsel for borgere i deres eget hjem? Så er du måske vores nye leder til Stenløse Hjemme- og sygepleje.

 

Om stillingen

I Egedal kommune er vi optaget af, at vores tilgang til og forståelse af ledelse følger med organisationens og tidens behov.

 

Som et nyt tiltag, har vi i Egedal Kommune besluttet at ansætte 1 leder mere til vores hjemme- og sygeplejegrupper. Det gør vi, fordi vi tror på at et mindre ledelsesspænd hos den enkelte Leder, frigiver mere tid til ledelsesopgaverne. Samtidig tror vi på, at den tætte sparring om ledelsesopgaverne som fælles sam ledelse kalder på, løfter kvaliteten i opgaveløsningen. 

 

Derfor søger vi nu den helt rigtige profil, der i tæt samarbejde med lederen af Stenløse gruppen, kan sikre god faglig ledelse, udvikling, fremdrift og godt arbejdsmiljø i hjemme- og sygeplejegruppen. 

 

Som leder af hjemme- og sygeplejen vil du sammen med nuværende leder have det overordnede ansvar for at lede og udvikle vores tværfaglige hjemme- og sygeplejeteam. Vi er kendt for at levere høj kvalitet i pleje og støtte til borgere i alle aldre. Vi arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor vi sætter borgerens behov og ønsker i centrum.

 

Du vil sikre, at vores borgere modtager den bedst mulige pleje og støtte, samtidig med at du sikrer et godt arbejdsmiljø for vores medarbejdere.

 

Hvem er vi?

Stenløse gruppen består af veluddannede og erfarne medarbejdere, herunder social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter samt sygeplejersker, der alle besidder stærke faglige færdigheder og opdateret viden om pleje og behandling.

 

Stenløse gruppen dækker dag og aften. Dagvagten består af 3 mindre teams af 8-10 personer, hvor hvert team har en fast sygeplejerske tilknyttet. Hvert team dækker et geografisk et område. I aftenvagten kører der 7 faste ruter, hvor nogle medarbejdere kører både dag og aften. Yderligere har vi en rehabiliteringskonsulent og en sygeplejefaglig koordinator ansat som kompetenceudvikler medarbejderne m.m.

 

  • Gruppen er fleksibel og tilpasser sig borgernes behov og ændringer i deres helbredstilstand. Vi er i stand til at justere besøgsplaner hurtigt og effektivt.
  • Gruppen arbejder systematisk med kvalitetssikring, herunder dokumentation af pleje, opfølgning på planer og evaluering af resultater for at sikre, at borgerne modtager den bedst mulige pleje.
  • Gruppen arbejder med fokus på den rehabiliterende indsats, triagering samt fokus på forbyggende indsatser.
  • Gruppen har fokus på det gode arbejdsmiljø, herunder tilstrækkelige ressourcer, rimelige arbejdsbyrder og muligheder for videreuddannelse og udvikling.

 

Stenløse gruppens tilhørsforhold er ca. 10 minutters gangs fra Stenløse S-tog station.

 

Vi er stolte af vores arbejde og arbejder hver dag på at gøre livet nemmere for kommunens borgere. Vi vil også gerne i fremtiden kendes ved den høje kvalitet samt et godt arbejdsmiljø, hvor ledelsen er synlig og nærværende i arbejdsfællesskabet.

 

Dine primære opgaver vil være:

  • Overordnet ledelse af de tværfaglige udekørende teams.
  • Sikre høj faglig kvalitet og kontinuerlig udvikling af denne i plejetilbuddene.
  • Personalemæssige opgaver, herunder rekruttering, on boarding og medarbejderudvikling.
  • Budgetstyring og ressourcestyring.
  • Sikre overholdelse af lovgivning og interne retningslinjer.
  • Samarbejde med borgere, pårørende og andre samarbejdspartnere.

 

Vi tilbyder:

  • En spændende og udfordrende lederstilling i en organisation i udvikling.
  • At sam lede / dele ledelsesopgaven med sidestillet kollega.
  • Du bliver en del af et større velfungerende, ambitiøst og understøttende lederteam, med ledere fra andre hjemmeplejegrupper og de tværgående enheder – det er et fællesskab, som vi bruger aktivt og har fokus på at udvikle værdien af.
  • Gode muligheder og fagligt dygtigt team af medarbejdere.
  • Et engageret og fagligt dygtigt team af medarbejdere.
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for at præge egen hverdag.
  • En arbejdsplads der vægter dit arbejdsmiljø højt.

 

Hvem er du?

Vi vil sætte pris på, at du er positiv og åben i din indstilling til omverdenen og skaber rum til begejstring og fejring af vores fælles succeser. Derudover må du gerne kunne genkende dig selv i flere af nedenstående punkter:

 

  • Du skal have en baggrund som sygeplejerske, gerne med en diplomuddannelse i ledelse - men det er ikke et krav.
  • Har dokumenteret ledelseserfaring, eller har mod til at prøve det i sam ledelse med erfaren leder, gerne inden for ældrepleje eller sundhedssektoren, 
  • Er god til at skabe overblik og træffe beslutninger.
  • Er engageret, empatisk og har gode kommunikations- og samarbejdsevner.
  • Har mod til at dele dit ledelsesrum, og til at gå ind i andres med sideordnet kollega.
  • Kan arbejde strategisk og målrettet. 
  • Du har et skarpt blik for fremtidens Ældreområde, og har lyst til at udvikle dette i tæt samarbejde med lederkolleager og medarbejdere.
  • Er innovativ og kan tænke nyt i forhold til fortsat faglig udvikling i vores tværfaglige teams.
  • Er god til at motivere og udvikle medarbejderne i teamet. 
  • Du sætter en ære i at videreudvikle vores gode arbejdsmiljø.

 

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Leder Dorte Rosenheld på telefon 7259 7502 eller mail dorte.rosenheld@egekom.dk.

 

Ansøgningsfristen er onsdag den 25. september 2024.

 

1. samtale afholdes den. 26. september 2024 og 2. samtale afholdes den 30. september 2024. Imellem de 2 samtaler vil du blive bedt om at lave en test. 

 

Uddannelsespapirer vedhæftes ansøgning.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende aftaler med DSR Lederforeningen.

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske


Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.

Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Stillingskategori: Sygeplejersker
Arbejdsstedets adresse: Damgårdsparken 1B, 3660, Stenløse
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson: Leder Dorte Rosenheld
Telefon: 7259 7502
Frist:
Tiltrædelse: 01. november 2024 eller efter nærmere aftale
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Tlf. 7259 6000