Egedal skole afd. Bækkegården søger pædagog til indskoling.

Drømmer du om at gøre en forskel for børns læring og trivsel og vil du være med til at styrke børns digitale dannelse?
Egedal Skole og SFO Bækkegården søger en engageret pædagog til faste stillinger på 34–37 timer pr. uge, med ansættelse november eller december.

Hos os bliver du en central del af skolens kommende 0. årgange, hvor du følger børnene hele vejen til 3. klasse. Du får en rolle, hvor du om formiddagen er med i undervisningen og bidrager til børnenes faglige og digitale udvikling, og om eftermiddagen skaber rammerne for trivsel og leg i SFO’en. På den måde er du med til at skabe en rød tråd i børnenes skoleliv.

Vi leder efter dig, der:

Er uddannet pædagog.
Har interesse for eller erfaring med, IT, digitale medier og læringsteknologi.
Brænder for at styrke børns nysgerrighed, samarbejde og digitale kompetencer.
Møder børn med et positivt og anerkendende blik.
Er klar til at være en del af en skole i udvikling og bidrage med idéer til fremtidens pædagogik.
Sætter pris på både faglighed, humor og fællesskab i hverdagen.

Vi tilbyder:

En rolle, hvor IT og digital dannelse tænkes ind i børnenes hverdag.
En skole og SFO, der tør prøve nyt og udvikler digitale læringsmiljøer.
En engageret personalegruppe, der samarbejder tæt og har det sjovt sammen.
Masser af plads, både udearealer og en stor hal til aktiviteter.
Muligheden for at gøre en reel forskel for børns læring, trivsel og digitale kompetencer.

Vil du med på holdet?

Så send os din ansøgning senest 29. september 2025.
Har du spørgsmål, eller vil du kigge forbi, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Tony Tabor på tlf. 21 29 09 21.

Vi glæder os til at høre fra dig – og måske byde dig velkommen som en del af børnenes hverdag fra april.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske


Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.

Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Stillingskategori: Pædagogisk personale i daginstitution, klub og skole
Arbejdsstedets adresse: Bækkegårds Plads 2, 3650, Ølstykke
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson: Tony Tabor
Telefon: 21290921
Frist:
Tiltrædelse: Nov. eller Dec. 2025
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Tlf. 7259 6000