Egedal Skole afd. Bækkegården, søger to pædagogmedhjælpere

Brænder du for at skabe gode oplevelser, trygge relationer og meningsfulde aktiviteter for børn? Så er det måske dig, vi søger til vores SFO.

På Egedal Skole, afdeling Bækkegården, søger vi to pædagogmedhjælpere til deltidsstillinger på 15-20 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. august 2026. Stillingerne er tidsbegrænsede til ét år med mulighed for forlængelse.

Om stillingerne

Som pædagogmedhjælper bliver du en vigtig del af hverdagen i vores SFO, samt du vil have enkelte timer i skolen. Du vil indgå i planlægning og gennemførelse af aktiviteter, der understøtter børnenes trivsel, fællesskab og udvikling. Vi lægger vægt på en hverdag præget af nærvær, humor og aktive fællesskaber.

Vi søger dig, der:

Har stærke relationskompetencer og møder børn med anerkendelse og positive forventninger.

Bidrager til en god stemning med humor, engagement og energi.

Har lyst til at igangsætte og deltage i aktiviteter som idræt, kreative værksteder, udeliv eller andre fællesskabende aktiviteter.

Bidrager aktivt til et godt og professionelt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder

En engageret personalegruppe bestående af 12 medarbejdere, herunder både pædagoger og pædagogmedhjælpere.

Et arbejdsmiljø præget af humor, samarbejde og høj arbejdsglæde.

Fokus på læring, udvikling og trivsel for både børn og medarbejdere.

Store udearealer og adgang til en fantastisk idrætshal med mange aktivitetsmuligheder.

En attraktiv beliggenhed kun 500 meter fra Egedal Station.

Ansøgning og kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte indskolings- og SFO-leder Tony Tabor på telefon 21 29 09 21.

Ansøgningsfrist: 22. juni 2026
Tiltrædelse: 3. august 2026

Samtaler afholdes løbende.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Der indhentes straffeattest for ansøgere, der tilbydes ansættelse.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske


Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.

Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Stillingskategori: Pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter daginstitution, klub og skole
Arbejdsstedets adresse: Bækkegårds pl. 2
Ansættelsesvilkår: Midlertidig ansættelse
Arbejdstid: Deltid under 21 timer
Kontaktperson: Tony Tabor
Telefon: 21290921
Frist:
Tiltrædelse: 3. aug. 2026
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Tlf. 7259 6000