Brænder du for nærværende sygepleje og for at gøre en reel forskel for borgere i deres eget hjem? Trives du med selvstændighed, ansvar og tæt tværfagligt samarbejde?
Så er det måske dig, vi søger i Egedalgruppen!
Vi søger to dedikerede sygeplejersker til faste stillinger i vores lille, fagligt stærke sygeplejeenhed. Her får du mulighed for at præge hverdagen – både for borgerne og for dine kollegaer.
Egedalgruppen består af et engageret hold af social- og sundhedsassistenter, -hjælpere, ufaglærte samt sygeplejersker, som nu glæder sig til at byde to nye kollegaer velkommen.
Vi arbejder på tværs af Egedal Kommunes fire hjemme- og sygeplejeteams: Smørum, Ølstykke, Stenløse og Egedal.
Vi er en positiv og idérig gruppe, der vægter samarbejde, faglig sparring og humor højt. Hos os skal du kunne lide at være en del af et mindre sygeplejeteam – for vi bruger hinanden, støtter hinanden og løfter i flok.
Som udekørende sygeplejerske får du en varieret og meningsfuld hverdag, hvor du bl.a.:
Yder sårpleje, kontinenspleje og palliativ sygepleje
Håndterer medicin og foretager kliniske vurderinger
Sparrer og samarbejder med interne og eksterne fagpersoner
Støtter og vejleder vores dygtige assistenter og hjælpere
Kører både bil- og cykelruter afhængigt af opgaverne
Vi søger dig, som:
Trives i et mindre team og værdsætter kollegial nærhed
Møder borgere og kollegaer med ro, tålmodighed og empati
Har et positivt sind – humor og godt humør fylder meget hos os
Er selvstændig, ansvarlig og fagligt stærk
Bidrager med engagement og lyst til at udvikle både dig selv og os som gruppe
Kvalifikationer:
Autorisation som sygeplejerske
Stærke kommunikations- og samarbejdsevner
Klinisk lederskab samt evne til at koordinere og uddelegere
Trives i tværfaglige samarbejder
Gyldigt kørekort
En tryg og professionel opstart samt gode udviklingsmuligheder:
To dages fælles introduktion med fokus på patientsikkerhed, dokumentation, hygiejne og akutsygdom
Individuelt tilpasset introduktionsprogram (modtages inden start)
Mentorordning i opstartsperioden
Grundig oplæring i omsorgsjournalen Cura
Mulighed for kurser, efteruddannelse og diplommoduler
Stor indflydelse på din egen vagtplan
En nærværende og lyttende leder, som prioriterer trivsel
Personalegoder og rabataftaler i lokale butikker
Arbejdstiden er som udgangspunkt på 37 timer om ugen med weekendvagt hver 4. uge.
Løn: Efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.
Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte
Leder af Egedalgruppen, Justyna Bienkowska, på tlf. 21 64 00 68.
Send gerne en sms – så ringer jeg dig op.
Ansøgningsfrist: 16. december 2025
Tiltrædelse: Hurtigst muligt – senest 1. februar 2026.
Samtaler afholdes løbende.