Er du klar til at skabe små mirakler i de mindstes hverdag?

Så bliv pædagog i vores vuggestue!

Vi søger en engageret og nysgerrig pædagog, der har lyst til at træde ind i et hus fyldt med varme, mod og udvikling. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen.

Vi leder efter dig, der tør afprøve nye pædagogiske greb og bevarer overblikket. Hvis du trives i en hverdag, hvor børnenes initiativer viser vejen – og du samtidig kan hjælpe med at skabe en tydelig retning i fællesskab med dine kollegaer – så er du allerede godt på vej.

Om os

Børnehuset Solsikken rummer 2 børnehavegrupper og 2 vuggestuegrupper. Vi arbejder ud fra ambitionen om at se hvert eneste barn, præcis hvor det er, og derfra guide og støtte det videre i sin udvikling. Alle børn er forskellige og det er netop deres forskellighed, der gør vores arbejde meningsfuldt. Vi arbejder med lege og lege manuskrifter og har især fokus hvilken position vi voksne indtager. 

Vores mål er, at Solsikken skal opleves som et levende, lærende og omsorgsfuldt fællesskab for både børn, forældre og personale.
Vores børnesyn bygger på, at børn er selvstændige individer med lyst til at lære og udforske verden. De udvikler sig i samspil med deres relationer og det miljø, vi skaber omkring dem. Derfor møder vi hvert barn med respekt, nysgerrighed og autenticitet – og altid med blik for, at udviklingshastighed og behov varierer fra barn til barn.

Vi er midt i en spændende udviklingsrejse, hvor vi øver os i at få øje på hverdagens små mirakler – sammen. Så kom og leg med os. 

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • At følge børnenes spor og være medskaber af deres udviklingsrejse
  • At skabe trygge, varme og nærværende rammer
  • At arbejde ud fra den styrkede læreplan
  • At planlægge inspirerende lege- og læringsmiljøer
  • At samarbejde tæt med leder, kollegaer og forældre

Vi forventer, at du:

  • Har en pædagogisk uddannelse
  • Har erfaring fra vuggestueområdet
  • Brænder for arbejdet med de yngste børn
  • Er stærk i samarbejde og kommunikation
  • Kan se dig selv i vores værdier: nærvær, tryghed og udvikling

Vi tilbyder dig:

  • Et godt arbejdsmiljø med engagerede og støttende kollegaer
  • Muligheder for både faglig og personlig udvikling
  • Et værdibaseret miljø, hvor vi lægger vægt på ro, omsorg og faglighed
  • En kultur hvor vi hylder hinandens milepæle og små sejre

Nyuddannede er også meget velkomne til at søge.
Vi afholder samtaler løbende – så send din ansøgning allerede nu, hvis du har lyst til at blive en del af vores dejlige børnehus.

Har du spørgsmål, eller vil du kigge forbi og mærke stemningen i Solsikken, er du velkommen til at kontakte daglig leder Mia Jørgensen på 72 59 69 63.
Stillingen ønskes besat pr. 1. Maj eller hurtigst muligt.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske


Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.

Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Stillingskategori: Pædagogisk personale i daginstitution, klub og skole
Arbejdsstedets adresse: Kongevænget 2, 2765, Smørum
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson: Mia Jørgensen
Telefon: 72596963
Frist:
Tiltrædelse: 1. Maj 2026
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Tlf. 7259 6000