Er du lærer med hjerte og faglighed? Bliv en del af vores specialiserede team i Ganløse

– Vi søger tre nye kolleger til en hverdag med nærvær og udvikling

Om Kompetencecenter Ganløse

Kompetencecenter Ganløse er en specialpædagogisk gruppeordning under Egedal Kommune, målrettet elever med ADHD og andre komorbide udfordringer. Vi tilbyder et trygt og struktureret læringsmiljø med fokus på relationsarbejde, forudsigelighed og individuelle læringsmål. Vores elever undervises i små hold, og vi arbejder tæt sammen i tværfaglige teams bestående af lærere, pædagoger og støttepersonale. Vi tror på, at alle børn kan lære og udvikle sig – når de bliver mødt med forståelse, tydelighed og høje forventninger.

Stillingerne

  1. 🔹 Lærer til indskolingen

Du skal undervise i:
- Matematik
- Engelsk
- Natur/teknologi

Vi søger en lærer, der har erfaring med eller interesse for at arbejde med elever i indskolingen og som kan skabe struktur og nærvær i undervisningen. Du skal være med til at udvikle vores nye indskoling og drive i et tæt samarbejde med et stærkt fagligt team omkring gruppen.

  1. 🔹 To lærere til mellemtrinnet

Vi søger lærere med kompetencer inden for én eller flere af følgende fag:
- Tysk
- Håndværk og design (HDS)
- Fysik/kemi/naturfag

Vi er dog åbne for andre fagkombinationer – det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med elever med særlige behov og kan bidrage til et stærkt team.
 

Konsultativ Team (gælder for den ene stilling):

Til en af stillingerne kobles en funktion, hvor du skal være en del af Kompetencecentrets Konsultative team. Det er en unik vejlederdel, hvor du bliver en del af kommunens Konsultative Team, der vejleder lærere og pædagoger i almenskolerne i Egedal kommune.

Du vil være en del af et kommunalt team af udgående vejledere, hvor opgaven er at vejlede lærere- samt pædagogisk personale med at skabe deltagelsesmuligheder for elever med opmærksomhedsproblematikker i den daglige undervisning i almenskolen.

-Vejlederfunktionen er en del af en fuldtidsstilling, hvor ca. 1/3 del af stillingen er konsultativ tid, som går til at vejlede og den resterende tid er som lærer i Kompetencecenter Ganløse.

Vi tilbyder

- En arbejdsplads med høj faglighed og stor kollegial opbakning
- Et tæt samarbejde med pædagoger, psykologer og ledelse
- Mulighed for faglig udvikling og supervision
- Små klasser og tid til relationsarbejde
- En hverdag præget af humor, fleksibilitet og engagement

Vi forventer, at du

- Er læreruddannet og har lyst til at arbejde i en specialpædagogisk kontekst
- Har erfaring med eller interesse for elever med ADHD og komorbide vanskeligheder
- Er tydelig, struktureret og empatisk i din tilgang
- Kan samarbejde tæt med kolleger og forældre

Vil du være med?

Send din ansøgning og CV senest d. 14. august 2025
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Pernille Bisbo på tlf. 7259 8403. Grundet ferie er Pernille tilbage d. 4. august. Du skal være velkommen til at lægge en besked eller sende en sms ang. stillingen i ferieperioden.
Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 34+35 og med ansættelsesstart d. 1. oktober 2025.
Løn efter gældende overenskomst. Der vil blive indhentet børne- og straffeattest.
Stillingerne er faste stillinger på 37 timer.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske


Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.

Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Stillingskategori: Lærere i folkeskole og specialundervisning
Arbejdsstedets adresse: Ådal Skole, Kompetencecenter Ganløse, Vestergade 5A, Ganløse, 3660 Stenløse
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson: Afdelingsleder Pernille Bisbo
Telefon: 72598403
Frist:
Tiltrædelse: 1. oktober 2025
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Tlf. 7259 6000