Er du nyuddannet pædagog – og klar til at lande trygt i dit første job?

Børnehuset Degnebakken søger en pædagog til vores vuggestue – nyuddannet såvel som erfaren

I Børnehuset Degnebakken søger vi en engageret pædagog, der har lyst til at blive en del af et fagligt stærkt og hjertevarmt vuggestueteam. Vi er et velfungerende og stabilt børnehus, hvor samarbejde, faglighed og et trygt arbejdsmiljø går hånd i hånd.

Vi har i år haft pædagogisk tilsyn – og vi ligger i den højeste kategori, hvilket vi er stolte af. Det er et resultat af dygtige medarbejdere, tæt sparring og et arbejdsfællesskab, hvor ingen står alene.

Tryg opstart – du bliver aldrig efterladt alene

Hos os bliver du taget godt imod. Du får:
-Faste, erfarne kolleger både i vuggestuen men også hele huset
-Løbende sparring med både kollegaer og leder
-En tydelig leder, som prioriterer medinddragelse og samarbejde
-Et team, der griber dig og sørger for, at du lander godt

Vi ved, at man udvikler sig bedst, når man har nogen at læne sig op ad – og hos os står vi altid sammen om ansvaret.

Vores pædagogiske ståsted
I Degnebakken tager vi vores faglighed alvorligt. Vi tror på, at de voksne skaber rammen for børnenes trivsel, og at vi som pædagogisk personale løbende justerer vores praksis, så alle børn kan være en del af fællesskabet. Vi arbejder tæt sammen på tværs af vuggestue og børnehave og bruger hinandens styrker aktivt.

Vi søger dig, som…

-er omsorgsfuld, nærværende og glad for at lege
-har blik for børnenes initiativer
-har mod på at bringe dine kompetencer i spil og være nysgerrig på ny læring
-vil være med til at forme et trygt og udviklende læringsmiljø for børnene
-har en passion, du har lyst til at tage med ind i hverdagen
-brænder for at være med til at gøre Degnebakken til det bedste sted for alle børn

Uanset om du er ny i faget eller har erfaring, er du velkommen. Det vigtigste er, at du kommer med lyst til at bidrage – så hjælper vi dig med resten.

Da kulturen kan være svær at føle på, opfordrer vi til at du kommer forbi eller ringer og sige hej.
Har dette vagt din interesse og gjort dig nysgerrig, kan du henvende dig til daglig leder Sabine Holm-Hansen på 72599444. 

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og fra 1.februar, men vi venter gerne på det rigtige match. Ansøgningsfrist er den 9.januar og samtaler vil foregå i uge 3.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske


Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.

Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Stillingskategori: Pædagogisk personale i daginstitution, klub og skole
Arbejdsstedets adresse: Degnebakken 2, 3660 Stenløse
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson: Sabine Hansen
Telefon: 72599443
Frist:
Tiltrædelse: 1. februar 2026 eller snarset derefter
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Tlf. 7259 6000