Fagligt engageret pædagog søges til Børnehuset Kildeholm

Ønsker du at blive en del af et lille børnehus, hvor fællesskab, tydelige rammer og nærværende voksne er omdrejningspunktet for vores daglige arbejde med børns læring og trivsel? Så er det dig, vi søger til vores skønne institution. 

 

Om Børnehuset Kildeholm

Vi er en lille, integreret institution beliggende i det hyggelige Normannerkvarter i Ølstykke. Huset rummer ca. 50 børn i alderen 0–6 år, fordelt på tre stuer: vuggestue, mellemgruppe og børnehave.

Vi arbejder hver dag i mindre grupper for at skabe nærvær og ro til fordybelse i vores planlagte aktiviteter. Hver måned arbejder vi med et fælles læreplanstema, som tilpasses den enkelte børnegruppes behov og det enkelte barns udviklingsniveau. 

Vi prioriterer natur og udeliv højt og tager jævnligt på ture ud af huset.

 

Vi tilbyder

  • En lille institution med tæt samarbejde på tværs af stuerne
  • En engageret personalegruppe
  • Mulighed for faglig udvikling og kompetenceløft
  • Årsnorm med forberedelsestid for uddannede pædagoger
  • Månedlige personalemøder og stuemøder med fokus på planlægning og refleksion
  • Tværfaglige samarbejdsmøder hver anden måned med psykolog, logopæd, forebyggelseskonsulent, sundhedsplejerske og praksisvejleder

 

Vi søger en pædagog, der

  • Tror på, at børn lærer bedst når de er i fællesskab
  • Er nærværende, omsorgsfuld og fagligt reflekterende
  • Værdsætter et forpligtende samarbejde med både forældre og kolleger
  • Har børneperspektivet som omdrejningspunkt i den pædagogiske praksis

 

Interesseret?

Hvis stillingen har fanget din interesse, er du velkommen til at kontakte daglig leder Laura Truberg på telefon 72 59 66 76 for yderligere information.

 

Praktisk information

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest.
Egedal Kommune er en røgfri arbejdsplads.

 

Ansøgningsfrist: 25. august 2025
Samtaler afholdes løbende.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske


Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.

Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Stillingskategori: Pædagogisk personale i daginstitution, klub og skole
Arbejdsstedets adresse: Visbyvej 7, 3650 Ølstykke
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson: Laura Truberg
Telefon: 72596676
Frist:
Tiltrædelse: 1. oktober 2025
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Tlf. 7259 6000