Fagligt velfunderet souschef søges til børnehus i landsbyområde

Fagligt velfunderet souschef søges til børnehus i landsbyområde

 

Egedal Kommunes område Ganløse/Slagslunde søger en kompetent souschef til Stjernehuset i Slagslunde.

Vi leder efter en souschef, der har en dyb forståelse for børns unikke behov, potentialer og udviklingsmuligheder. Vi vægter relationens betydning højt og har fokus på at skabe trygge og inspirerende læringsmiljøer for børnene. Vi tror på, at personalets trivsel og faglige udvikling er nøglen til at opnå pædagogisk kvalitet.

Vi søger en souschef med følgende profil:

  • Uddannet pædagog med solid faglig viden.
  • Stærke relationelle kompetencer, der skaber tillid og retning.
  • Pædagogisk funderet med evnen til at omsætte teori til praksis.
  • Erfaring med at understøtte ledelse i udviklingen og implementeringen af pædagogiske strategier.
  • Visionær tilgang til det faglige arbejde med målrettede løsninger.
  • Evne til at agere som rollemodel og motivator i det pædagogiske arbejde.
  • Stærkt organisatorisk overblik med evne til at håndtere komplekse opgaver.
  • Indgående kendskab til den styrkede pædagogiske læreplan og erfaring med dens implementering.

Om stillingen:

Som souschef vil du arbejde tæt sammen med den daglige leder og personalegruppen i et tværgående samarbejde. Du bliver en del af ledelsen i området og vil spille en central rolle i udviklingen af faglige og organisatoriske tiltag.

Vi har en engageret forældregruppe, der forventer høj faglighed og tydelig kommunikation. Personalegruppen består af både erfarne og nyere medarbejdere, og der er et behov for at understøtte kulturen og det pædagogiske arbejde 

 

Fokus på ICDP og relations arbejde:

Vi arbejder med ICDP (International Child Development Programme), som er en relations- og ressourceorienteret pædagogik. Formålet er at skabe positive relationer og fremme børns ressourcer. Hvis du ikke allerede har ICDP-uddannelsen, tilbyder vi denne som en del af din ansættelse.

Praktiske informationer:

  • Stillingsomfang: Fuldtid
  • Tiltrædelse: 1. marts 2025 eller hurtigst muligt
  • Ansøgningsfrist: 10. februar 2025
  • Samtaler: løbende samtaler 

Kontakt:

For yderligere oplysninger kontakt:

  • Områdeleder Penille Hagemann Nielsen: 72 59 95 05
  • Daglig leder Mikkel Buch: 72 59 95 13

Løn og ansættelsesvilkår:

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst med den relevante faglige organisation. Løn fastsættes efter principperne i Ny Løn.

Egedal Kommune anvender områdeledelse, og Stjernehuset er en del af område Ganløse/Slagslunde.

Vi er en røgfri arbejdsplads og indhenter straffe- og børneattest som en del af ansættelsesproceduren

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske


Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.

Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Stillingskategori: Ledere
Arbejdsstedets adresse: blomstervej 25
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson: Mikkel Buch
Telefon: 72599782
Frist:
Tiltrædelse: 1/7 eller hurtigst muligt
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Tlf. 7259 6000