Gartner til Team Grøn Drift Syd

En af vores erfarne kolleger går på velfortjent pension – derfor søger vi hans afløser

Vil du have et job, hvor du hver dag kan se resultaterne af dit arbejde? Trives du med frihed under ansvar, arbejde i det fri og et stærkt kollegialt fællesskab?

Så har du nu mulighed for at blive en del af Team Grøn Drift Syd på Materielgården i Egedal Kommune.

En af vores mangeårige medarbejder har valgt at gå på pension, og vi søger derfor en ny kollega, der har lyst til at tage stafetten videre og være med til at passe og udvikle kommunens grønne områder.

I Egedal Kommune arbejder vi for at skabe verdens bedste hverdag. Vores vision er "Hverdag og fællesskab i bevægelse", og de grønne områder spiller en vigtig rolle i at skabe attraktive byrum, rekreative områder og gode oplevelser for kommunens borgere. Derfor søger vi en engageret gartner, der vil være med til at gøre en synlig forskel hver eneste dag.

Hvem er vi?

Materielgården består af cirka 45 engagerede medarbejdere fordelt på gartnerteams, serviceteam, entreprenørteam, idrætsteam, skole- og institutionsteam, værksted og administration.

Du bliver en del af Team Grøn Drift Syd, hvor du får tre dygtige og hjælpsomme kolleger. Sammen har I ansvaret for drift og vedligeholdelse af kommunens grønne områder i den sydlige del af kommunen. Vi arbejder tæt sammen, hjælper hinanden på tværs af opgaverne og er stolte af at levere grønne områder af høj kvalitet til glæde for kommunens borgere.

Dine arbejdsopgaver

Som gartner hos os får du en alsidig og selvstændig hverdag med ansvar for drift og vedligeholdelse af kommunens grønne områder, herunder:

  • Pleje og vedligeholdelse af parker, grønne områder og beplantninger
  • Beskæring af buske, træer og hække
  • Græsslåning og pleje af plæner
  • Etablering af nye beplantninger og mindre anlægsopgaver
  • Renholdelse af kommunale arealer
  • Tilsyn med områderne for at sikre et højt kvalitetsniveau
  • Deltagelse i sæsonbestemte opgaver og øvrige driftsopgaver på Materielgården
  • Deltagelse i vinterberedskabet

Du får stor indflydelse på planlægningen af din arbejdsdag og mulighed for at bringe din faglighed i spil i tæt samarbejde med kolleger, borgere og kommunens øvrige afdelinger.

Derfor skal du vælge os

Hos os får du ikke bare et job, men en arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på tillid, faglighed og fællesskab.

Vi tilbyder:

  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du er med til at præge kommunens grønne områder
  • En hverdag med stor variation og arbejde under åben himmel
  • Dygtige, engagerede og hjælpsomme kolleger
  • Stor frihed under ansvar
  • Et uformelt arbejdsmiljø med humor og godt samarbejde
  • Fleksible arbejdstider inden for de fastsatte rammer
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling

Vi forventer, at du 

  • Er uddannet gartner eller har tilsvarende erfaring inden for det grønne område 
  • Har erfaring med drift og vedligeholdelse af grønne arealer 
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver 
  • Har fokus på kvalitet og god service 
  • Trives med udendørs arbejde året rundt 
  • Er samarbejdsvillig og bidrager positivt til fællesskabet 

Det er et krav, at du 

  • Har kørekort kategori B og kan opretholde dette gennem hele ansættelsen 
  • Kan anvende IT og digitale hjælpemidler som en naturlig del af arbejdsdagen 
  • Deltager i vinterberedskabet efter gældende ordning 

Det vil være en fordel, hvis du har: 

  • Sprøjtecertifikat 
  • Motorsavskursus 
  • Trailerkørekort 
  • Erfaring med maskiner til grøn drift 

Røgfri og nikotinfri arbejdsplads 

Egedal Kommune er en røgfri og nikotinfri arbejdsplads. Dette gælder i hele arbejdstiden og på alle arbejdssteder. 

Løn- og ansættelsesvilkår 

Stillingen er på fuld tid med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. 

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn. 

Ansøgningsfrist 

Send din ansøgning via linket på siden senest søndag den 25. oktober kl. 23.59. 

Samtaler forventes afholdt i uge 44. 

Stillingen ønskes besat med tiltrædelse 1. december 2026. 

Vil du vide mere? 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Nicoline Roelofs på telefon 72 59 98 16. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske


Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.

Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Stillingskategori: Andet
Arbejdsstedets adresse: Materielgården, Dam Holme 2C, 3660 Stenløse
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson: Nicoline Roelofs
Telefon: 72 59 98 16
Frist:
Tiltrædelse: 1. december 2026
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Tlf. 7259 6000