Er du vores nye kollega?
Har du erfaring med — eller lyst til — at arbejde i en politisk styret organisation? Trives du med at koordinere tværfaglige indsatser i samarbejde med borgere og kolleger? Kan du se dig selv i en myndighedsrolle i en tid med forandring?
Så er du måske den, vi søger til en fast stilling i Den Sundhedsfaglige Myndighed, med fokus på hjælpemidler, og med placering på Egedal Rådhus tæt ved Egedal Station.
Om os
Den Sundhedsfaglige Myndighed består af flere teams, herunder Hjælpemiddelteamet, som varetager bl.a. sagsbehandling af ansøgninger om hjælpemidler, forbrugsgoder, handicapbiler, syn og hørehjælpemidler og boligændringer.
Vi står ligesom andre kommuner over for store forandringer på sundheds- og omsorgsområdet, hvilket kræver løbende udvikling af vores arbejdsgange. Du vil opleve, at Den Sundhedsfaglige Myndighed har en central rolle i det tværfaglige og tværorganisatoriske samarbejde omkring borgerne.
Hjælpemiddelteamet følger hjemmeplejens 4 geografiske områder. Vi arbejder tæt sammen med de øvrige kolleger i Den Sundhedsfaglige Myndighed, vores kolleger i Egedal kommune i øvrigt samt vores eksterne samarbejdspartnere.
Vi vægter høj faglighed, arbejdsglæde, et godt arbejdsmiljø og faglig sparring. Vi tilbyder en grundig introduktion til både organisationen og arbejdsopgaverne.
Vi hører gerne fra dig, hvis du:
Desuden er det en fordel, hvis du har kendskab til omsorgssystemet Cura - men det er ikke et krav.
Yderligere oplysninger
Stillingen er på 37 timer om ugen.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og jf. principper om Ny Løn.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Birte Buch på telefon 7259 7434 eller tillidsrepræsentant Sarah Frei på telefon 7259 6742.
Ansøgningsfristen er onsdag den 11. november 2026.
Samtaler afholdes mandag den 16. november 2026 på Egedal Kommunes Rådhus.
Ønsket startdato 1. januar 2027 eller efter nærmere aftale.
Uddannelsespapirer vedhæftes ansøgning.
Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal Kommune, at du er indstillet på at indhente og aflevere en straffeattest, hvis det bliver dig som får tilbudt stillingen.
Ønsker du mere information om Egedal Kommune, kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk.
Egedal Kommune er en røgfri arbejdsplads.