Logopæd søges til stærkt fagligt fællesskab i PPR Egedal

Vil du være med til at gøre en forskel for børns sproglige og kommunikative udvikling?
Brænder du for at arbejde tæt på praksis – og sammen med de voksne omkring barnet – for at skabe de bedste forudsætninger for trivsel, deltagelse og udvikling?

Hvis du kan svare ja, så skynd dig at søge stillingen som Logopæd hos os i PPR Egedal.

Om os – et fællesskab, der arbejder sammen om opgaven

I Egedal Kommune prioriterer vi samarbejde, korte veje og en kultur, hvor faglighed og fleksibilitet går hånd i hånd. Vi tror på, at vi løser opgaver bedst sammen – på tværs af fagligheder, erfaringer og perspektiver.

Du vil blive en del af en faggruppe på ni engagerede logopæder, der på tværs af erfaringer og baggrunde arbejder målrettet for at styrke børns sproglige udvikling – og som er forenet af en fælles ambition om faglig udvikling og en nysgerrig tilgang til opgaveløsningen. Vi arbejder ud fra en fælles forståelse af, at sproglig udvikling sker i barnets nære miljøer. Vi henter inspiration i Hanen-tilgangen, anvender evidensbaserede metoder og fokuserer på at styrke både børn og de professionelle omkring dem.

Som ny kollega bliver du desuden en del af PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), et stærkt fællesskab bestående af 35 engagerede medarbejdere, som samarbejder tæt med skoler, dagtilbud og familier om at skabe de bedste rammer for børns faglige og sociale deltagelse. PPR har base på Egedal Rådhus, der ligger i kort gåafstand fra Egedal Station.

Hvad får du hos os?

Vi tilbyder et arbejdsmiljø, hvor du både kan udvikle dig og skabe tydelig værdi i barnets hverdag:

  • Mentorordning de første 3–5 måneder
  • Mulighed for fordybelse i specifikke faglige områder 
  • Kollegial sparring i en stærk logopædgruppe
  • Etableret tværfagligt samarbejde med psykologer og praksiskonsulenter
  • Fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde
  • Et stærkt socialt fællesskab med mulighed for fælles frokost og hyggelige arrangementer efter arbejdstid

Om jobbet

I stillingen vil du få ansvar for:

  • Rådgivning og vejledning af fagprofessionelle og forældre
  • Praksisnært arbejde i både dagtilbud og skole
  • Understøttelse af børn med sproglige og kommunikative udfordringer
  • Deltagelse i PPR-møder, skemalagte sparringsmøder og tværfaglige indsatser
  • Bidrag til faggruppens kontinuerlige udvikling og videndeling

Du vil opleve korte beslutningsveje, stor mulighed for indflydelse og en organisation, der prioriterer samarbejde og kvalitet højt.

Hvem er du?

Vi ser gerne, at du:

  • er uddannet eller studerende til audiologopæd, har en DP i logopædi eller en speciallæreruddannelse med tale-hørefag
  • er fagligt nysgerrig, engageret og systemisk tænkende
  • trives med både småbørn og skolebørn
  • kan omsætte specialiseret viden til praksis
  • har lyst til at indgå i et udviklingsorienteret fællesskab

Kort sagt leder vi efter en kollega, der både kan fagligheden og relationerne – og som har lyst til at være en aktiv del af vores fællesskab.

Vil du vide mere?
Kontakt gerne:
Teamleder Camilla Wegersleff Jensen – tlf. 23 11 20 28
Logopæd Katrine Taagaard – tlf. 21 13 86 94

Ansøgning

Ansøgningsfrist: 15. marts 2026 – men vi indkalder til samtaler løbende, så send endelig din ansøgning allerede nu.

Når du ansøger, bedes du vedhæfte:

  • Uddannelsesbevis
  • CV
  • Eventuelle relevante bilag

Referencer indhentes, når du tilbydes stillingen. 

Ved ansættelse i PPR under Skole og Dagtilbud forudsætter Egedal Kommune, at du giver samtykke til, at der indhentes straffeattest/børneattest. Ansættelsen er betinget af, at den/de indhentede attester ikke giver anledning til bemærkninger.

 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske


Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.

Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Stillingskategori: Akademikere
Arbejdsstedets adresse: Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson: Camilla Wegersleff Jensen
Telefon: 23112028
Frist:
Tiltrædelse: Snarest muligt
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Tlf. 7259 6000