Magikere, enhjørninger og Fantasifredage er lige om hjørnet!

-Bliver du nysgerrig, så læs med.

Vi er en stor og levende 0-6 års institution, med fantastiske børn, en stærk faglig og engageret personalegruppe, med virkelig gode fysiske rammer, som indbyder til pædagogisk nytænkning og kreativitet. Udenfor har vi en fantastisk legeplads – bl.a. med udeværksted, bålhytte, shelter, fodboldbane og bane til mooncars og cykler. Indenfor har vi et lækkert indrettet motorikrum med mulighed for opdeling, et smukt sanserum og et veletableret værksted fyldt med muligheder. Alle de store og lyse gangarealer i huset er indrettet med små hyggekroge, hvor børnene kan lege sammen og hver for sig.

Hver fredag sker der noget helt magisk i huset, når vi holder fantasifredag, hvor vi åbner alle døre i huset, og alle børn kan bevæge sig frit i hele huset, og vi voksne flytter os efter, hvor børnene er. Det giver en helt særlig atmosfære og bidrager til vores ståsted som ét fælles hus 

Fantasihaven ligger i et område med mange ressourcestærke familier, og vores forældre er meget aktive og bakker op om den daglige pædagogiske praksis.

Ved sidste pædagogiske tilsyn landede vi i ”særdeles høj kvalitet” og vores trivselsmåling viste en høj arbejdsglæde og en høj grad af psykologisk tryghed. 

Vi har implementeret ICDP, som er grundlaget for vores tilgang til det nye børnesyn. Børnene gør det allerbedste de kan, så det er vores fornemmeste opgave at trylle det bedste frem i dem. 

I Fantasihaven er vi optaget af at sikre trivsel og udvikling for både børn og medarbejdere. Det kræver, at alle voksne er dedikerede og fokuserede.

Vi er modige og tør prøve nye ting af i fællesskab, og sammen reflekterer vi over både egen og hinandens praksis. Både når det går godt, og når vi fejler. Det lærer vi noget af sammen.

Vi tilbyder

  • At du kan være med til at sætte retning og bidrage med nytænkning.
  • En stor flok skønne og dygtige kolleger, som insisterer på at fastholde børneperspektivet hver dag. Vi har pædagoger på alle stuer.
  • Et stærkt teamfællesskab, der styrker vores pædagogiske forståelse og tilgang.
  • Faglige dialoger og refleksioner, samt tværfaglig sparring.
  • Daglige smil og opmærksomhed fra kolleger med fokus på høj social kapital. Det kommende faglige løft for alle ansatte er ”Stærke børne fællesskaber”.
  • Årsnorm med indlagte timer til forberedelse, møder og tid for børn.

Kontakt daglig leder Mette Meinertz 72 59 62 97 eller souschef Zemma Poder, 72 59 88 12, for evt. rundvisning eller yderligere information.

Opstart er hurtigst muligt, og vi afholder samtaler løbende.   

Ansøgningsfristen er 26/10, 2025.

Se gerne på vores hjemmeside for yderligere: https://fantasihaven.aula.dk/

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske


Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.

Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Stillingskategori: Pædagogisk personale i daginstitution, klub og skole
Arbejdsstedets adresse: Schæfergårdsvej 2, Smørum
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson: Mette Meinertz
Telefon: 72596297
Frist:
Tiltrædelse: 1. december 2025 eller gerne før
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Tlf. 7259 6000