Maglehøjskolen søger ressourcepædagog

Er du typen, der kan få en flok børn til at trives, lære og føle sig som en vigtig del af fællesskabet – og samtidig kan bevare overblikket? Så er det måske dig, vi leder efter!

Brænder du for at give alle børn deltagelsesmuligheder, og har du lyst til at arbejde med inkluderende læringsmiljøer på en udviklingsorienteret og dynamisk skole, hvor fokus på trivsel og læring helt naturligt er bærende? Så læs videre her.

Vi søger en ressourcepædagog 37 timer pr. 1. oktober 2025 eller snarest herefter.

Om stillingen
Du bliver en del af et selvstyrende team for to børnehaveklasser, bestående af 2 børnehaveklasseledere, 1 ressourcepædagog samt to klassepædagoger fra SFO.

Du skal medvirke til at sikre en god overgang fra børnehave til skole. 

Vi leder efter dig, der…

  • Er uddannet pædagog
  • Evner klasserumsledelse
  • Har lyst til at være med til at skabe trivsel og læring
  • Kan reflektere over praksis – både alene og sammen med kolleger – og omsætte tanker til handling
  • Er udviklingsorienteret og nysgerrig på, hvordan vi hele tiden kan blive bedre
  • Du kan indgå i et teamsamarbejde men samtidig arbejde selvstændigt omkring årgangene i indskolingen
  • Kan arbejde systematisk
  • Har humor

Om os 
På Maglehøjskolen arbejder vi med afsæt i kerneopgaven, hvor vi stræber efter at danne selvstændige og demokratiske elever gennem selvindsigt og høj faglighed. Det gør vi ved at skabe trygge rammer med fællesskaber, hvor vi løfter i flok, og alle føler sig set og mødt. 

I vores indskoling har vi mange to-voksen timer, og du vil blive en del af et professionelt samarbejde mellem lærere og pædagoger, både på årgangen og i afdelingen. Indskolingshuset har traditioner og kultur, der binder os sammen på tværs af alder og årgange. Traditioner, der aftales og justeres i fællesskab løbende. 

Maglehøjskolen er en traditionsrig skole, der præsterer godt fagligt, og som har fokus på fællesskab og trivsel. Vi har blik for forskellighedens styrker og evner klasserumsledelse. Vi tror på, at alle børn gør det bedste, de kan, ud fra, hvad der giver mening for dem. Vi tager udgangspunkt i børneperspektivet og ser derfor med børnene.

Vi er en del af Ølstykke Skole, som består af to afdelinger: Maglehøj med ca. 500 elever og Søhøj med ca. 540 elever.

Skolen er solidt forankret i lokalmiljøet med et godt forældresamarbejde.

Arbejdsforhold
Du ansættelse som pædagog under BUPLs overenskomst, men følger i dagligdagen lærernes årsnorm, hvilket vil sige, at du arbejder 41 timer ugen og samtidig følger lærernes ferier (efterårs-, vinter- og sommerferie) og friperioder ved jul, påske og sommerferie.

Børne- og straffeattest indhentes ved ansættelsen.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Tina Møllmann på telefon 72598709 eller på mail tina.mollmann@egekom.dk, hvis du vil høre mere om stillingen eller vil booke en aftale, så du kan komme forbi på skolen.

Du kan også læse mere om Maglehøj og Ølstykke Skole på https://oelstykke-skole.aula.dk/.

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning via ansøgningslinket senest den 5. oktober 2025. Vi afholder samtaler løbende

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske


Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.

Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Stillingskategori: Pædagogisk personale i daginstitution, klub og skole
Arbejdsstedets adresse: Skelbækvej 8A
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson: Tina Møllmann
Telefon: 7259 8709
Frist:
Tiltrædelse: 1. november eller snarest herefter
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Tlf. 7259 6000