Medarbejder til Fritidsklubben Hampen

Har du rytmen i kroppen og fællesskabet i hjertet?

Fritidsklubben & Ungehuset Hampen i Ølstykke søger en engageret medarbejder med passion for dans, sport og bevægelse – 32 timer om ugen.

Elsker du at danse, sætte gang i aktiviteter og skabe oplevelser, der samler børn og unge? Har du energi, gode idéer og lyst til at gøre en forskel? Og kan du få både den danseglade og den lidt mere tilbageholdende med på gulvet?

Så er det måske dig, vi leder efter!

Velkommen til Hampen!

Vi er en aktiv fritidsklub og et ungehus på samme matrikel i Ølstykke med omkring 315 indmeldte børn fra 4.-7. klasse og 12 engagerede medarbejdere.

Hampen råder over en af Egedal Kommunes største matrikler til fritidsaktiviteter. Her er hverdagen fyldt med sport, dans, musik, rollespil, kreative værksteder, gaming, 3D-print, kaniner, bagning og meget mere.

Vi har desuden et stort danselokale med spejle og lydanlæg, hvor du får mulighed for at udvikle og sætte dit eget præg på danseaktiviteterne.

Hos os er aktiviteterne mere end bare aktiviteter. Vi bruger dem til at skabe relationer, styrke fællesskaber og give alle børn mulighed for at være en del af noget. Samtidig prioriterer vi et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde.

Fra danselokalet til de store scener!

På Hampen elsker vi at skabe store oplevelser sammen med børnene!

Hvert år afholder vi vores eget MGP med fire forestillinger og omkring 500 tilskuere, hvor sangere, musikere, dansere og teknikhold skaber et stort show sammen.

Vi øver også frem mod vores Klubfestival, har tidligere optrådt til Klubbernes Dag på scenen i Tivoli og afholder hvert år et juleshow med over 100 deltagende familiemedlemmer.

Som vores nye dansemedarbejder får du en vigtig rolle i at udvikle danseaktiviteterne og skabe oplevelser, som børnene husker!

Dans, sport og bevægelse bliver din hjemmebane

Du bliver en del af vores sportsteam og får en central rolle i danseundervisningen og de øvrige sports- og bevægelsesaktiviteter.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med dans og lyst til at undervise børn og unge.
  • Kan udvikle koreografier og danseindslag til vores shows.
  • Er glad for sport og bevægelse og deltager aktivt i aktiviteterne.
  • Kan motivere børn med forskellige interesser og forudsætninger.
  • Bruger aktiviteter til at skabe relationer, trivsel og stærke fællesskaber.
  • Har blik for børn, der står på kanten af fællesskabet.
  • Vægter et godt og konstruktivt forældresamarbejde højt.

Hvem er du?

Måske er du uddannet pædagog. Måske har du erfaring som danseinstruktør, idrætstræner eller fra foreningslivet.

En pædagoguddannelse er en fordel, men ikke et krav.

Vi søger først og fremmest en person med energi, engagement og lyst til at tage initiativ. Du møder børn i øjenhøjde, tør bringe dig selv i spil og har humor og mod på at prøve nye idéer af.

Hvad får du hos os?

Du bliver en del af en harmonisk og engageret personalegruppe med højt til loftet, en god omgangstone og et stærkt samarbejde.

Vi tager godt imod nye kolleger, hjælper hinanden og arbejder åbent og konstruktivt med de udfordringer, der kan opstå. Vores ledelse vægter fleksibilitet, tillid og plads til den enkelte medarbejder.

Du får gode faciliteter, mulighed for at udvikle dine egne idéer og en aktiv rolle i vores store arrangementer.

Hampen er desuden en del af Klub Egedal, som består af otte fritidsklubber med omkring 1.900 børn. Det giver mulighed for samarbejde og inspiration på tværs af klubberne.

Praktisk information

Arbejdssted: Fritidsklubben & Ungehuset Hampen, Ølstykke

Arbejdstid: 32 timer ugentligt

Uddannelse: Pædagoguddannelse er en fordel, men ikke et krav.

Tiltrædelse: d.1 januar 2027 eller hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist: d.22. november 2026 kl.24.00

Ansættelse sker efter gældende overenskomst og regler.

Har du spørgsmål, eller har du lyst til at komme forbi og opleve klubben, inden du søger, er du meget velkommen til at kontakte daglig leder Thomas Mitchinson på tlf. 72 59 85 53. 

Skal du være en del af Hampen?

Vi glæder os til at høre, hvem du er, hvad du brænder for, og hvilke idéer du kunne tænke dig at bringe til live hos os.

Så hvis du har rytmen i kroppen, energi til bevægelse og hjertet med i arbejdet med børn og unge – så vil vi rigtig gerne høre fra dig!

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske


Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.

Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Stillingskategori: Pædagogisk personale i daginstitution, klub og skole
Arbejdsstedets adresse: Hampelandsvej 7 B, 3650, Ølstykke
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Deltid over 21 timer
Kontaktperson: Thomas Mitchinson
Telefon: 72 59 85 53
Frist:
Tiltrædelse: 1.1.2027
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Tlf. 7259 6000