Ølstykke svømmehal søger deltidslivredder til dameafdelingen

Skal du være vores nye kollega i Ølstykke Svømmehal?

Er du glad for vand?  og har lyst til at servicere vores mange gæster - ved bassinerne, i billet/ kiosksalg og med lettere rengøring af faciliteterne og dameomklædningsrum - så send os din ansøgning

Vagterne er i fast skema søndag i lige uger kl. 8:30-16:30 med ansættelsesstart 1. maj 2025

Dine primære arbejdsopgaver vil være

  • Livredning og opsyn
  • Kassebetjening og servicering af hallens gæster.
  • Lettere rengøring

Vi søger medarbejder der

  • Er udadvendt og imødekommende.
  • Engagerer sig i teamwork med det øvrige personale.
  • Er mødestabil og fleksibel.
  • Er pligtopfyldende og i stand til at arbejde struktureret.
  • Er trug i vand og kan bestå erhvervslivredderprøven senest 2 uger efter ansættelse.
    Den kan du læse mere om her.
  • Kan tale og forstå dansk og kommunikerer godt med alle aldersgrupper.
  • Er fyldt 18 år og gerne med erfaring i livet. 

Vi tilbyder dig.

  • Et job hvor din personlige indsats og kompetencer er i spil og har afgørende betydning for den enkelte brugers sikkerhed og oplevelse.
  • Et arbejdsområde i konstant udvikling og som er betegnet af sundhed, sikkerhed, velvære oplevelser og fællesskab, områder som du er med til at præge f. eks nye aktiviteter og tiltag.
  • Oplæring og løbende uddannelse.

Vil du vide mere
Kontakt: Iben Gøttsche 72 59 78 31

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Ved ansættelse skal der gives samtykke til at Egedal Kommune kan indhente børne- og straffeattest.

Relevante uddannelses- og kursusbevis bedes vedlagt ansøgningen

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske


Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.

Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Stillingskategori: Andet
Arbejdsstedets adresse: Ølstykke svømmehal, Stadionvej 14, 3650 Ølstykke
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Deltid under 21 timer
Kontaktperson: Iben Gøttsche
Telefon: 72 59 78 31
Frist:
Tiltrædelse: 1. maj 2025
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Tlf. 7259 6000