Er du en erfaren leder, der kan stå sikkert i både drift og udvikling – og som motiveres af at skabe resultater gennem andre ledere?
Vi søger en områdechef til hjemme- og sygeplejen i Egedal Kommune, der kan sikre stabil drift, høj faglig kvalitet og samtidig drive den fortsatte udvikling af vores tværfaglige organisering.
Du bliver en central aktør i at omsætte strategiske ambitioner til praksis – tæt på driften og på tværs af organisationen.
Opgaven
Du får ansvaret for et område i udvikling, hvor fokus er på at skabe sammenhængende, tværfaglige løsninger med høj kvalitet for borgerne.
Egedal Kommune har gennem flere år arbejdet målrettet med faste, tværfaglige teams og integreret hjemme- og sygepleje i fælles enheder. Opgaven er nu at konsolidere og videreudvikle organiseringen, så vi sikrer høj faglig kvalitet, stærk sammenhæng og et tæt samarbejde omkring borgeren. Du får en central rolle i at fastholde retning og fremdrift - og i at omsætte ambitionerne i ældre- og sundhedsreformen til stabil og velfungerende drift i praksis.
Hjemme- og sygeplejen spiller en nøglerolle i at styrke det tværfaglige og tværorganisatoriske samarbejde omkring borgeren. Samtidig øger rekrutteringsudfordringer behovet for at tænke klogt i både organisering, opgaveløsning og ledelse.
Vi står desuden midt i et ambitiøst kompetenceudviklingsprogram på tværs af hjemme- og sygeplejen, der skal styrke fagligheden og understøtte ældrereformens værdier – med et aktuelt fokus på borgernes selvbestemmelse. Arbejdet med ældrereformen er ledsaget af en styrkelse af ledelsen på området, hvor vi har ansat flere ledere, der indgår i samledelse. Det, tror vi på, giver et solidt fundament for den videre udvikling og for at lykkes i opgaven.
Dine ledelsesopgaver
Der venter dig en kompleks og spændende opgave, som kræver stærk driftsforståelse og evnen til at lede både tæt på og på tværs:
Dine rammer og nære ledelsesfællesskaber som leder
Du bliver leder for ti engagerede og fagligt stærke ledere, som tilsammen har ansvaret for fire tværfaglige hjemme- og sygeplejegrupper, en gruppe af sygeplejersker med tværgående funktioner samt vores interne vikarkorps (Team EVA) og E-distrikt, som leverer skærmbesøg.
Du bliver en del af centerledelsen med et tæt og tillidsfuldt samarbejde med sundheds- og omsorgschefen samt en områdechefkollega med ansvar for myndighed, sundhed og plejecentre. Samtidig samarbejder du med og understøttes af en stærk stabsfunktion, som bidrager til, at du har et solidt grundlag for at lykkes i rollen, og du vil få personaleansvaret for de stabsmedarbejdere, der primært arbejder med kvalitet og uddannelse.
Vi arbejder målrettet med at udvikle vores ledelsesorganisation med fokus på at styrke den faglige ledelse, udvikle kompetencer i forhold til blandt andet forandringsledelse og skabe et tydeligt og fælles ledelsesfundament. Du bliver en del af et ambitiøst ledelsesmiljø med løbende lederudvikling, herunder et grundigt introduktionsforløb, ledersamlinger og udvikling med afsæt i ledelsesopgaven.
Du får en arbejdsplads på vores smukke og moderne rådhus lige ved Egedal Station.
Din profil
Vi skal kunne se og mærke, at du er en erfaren og ambitiøs leder. Du er tydelig på, at borgerne er dem, vi er her for, og at den måde, vi organiserer os på og løser opgaverne på, er med borgerne i fokus. Du skal sikre et stærkt tværgående samarbejde, en solid og effektiv organisering og skabe følgeskab og resultater i en kompleks organisation.
Vi lægger vægt på, at du:
Derudover er du nysgerrig, refleksiv og insisterer på at finde de bedste løsninger for borgerne, og du udfordrer gerne eksisterende praksis, også din egen.
Din baggrund
Du har en relevant sundhedsfaglig uddannelse på minimum professionsbachelorniveau - gerne som sygeplejerske - og kombinerer stærk faglig indsigt med solid ledelseserfaring.
Du har dokumenteret erfaring med at skabe resultater gennem ledelse og med at drive forandringer i komplekse organisationer.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere, kan du kontakte:
Sundheds- og omsorgschef Tina Wils – tlf. 72 59 74 10
Områdechef for Myndighed, Sundhed og Plejeboliger Rikke Barnholdt – tlf. 20 51 27 30
Ansøgningsfrist
Vi skal have modtaget din ansøgning senest lørdag den 6. juni 2026. Vi holder første samtale den 10. juni, og anden samtale forventes afholdt den 19. juni. Der vil blive gennemført en personlighedstest mellem første og anden samtale.
Ansættelse ønskes snarest muligt og gerne senest med start fra 1. august 2026.
Send din ansøgning og CV via ansøgningslinket.
Straffeattest indhentes ved ansættelse, og ansættelse vil være betinget af, at den indhentede straffeattest ikke giver anledning til bemærkninger.
Ønsker du mere information om Egedal Kommune, kan du finde det på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk.
Egedal Kommune er en røgfri arbejdsplads
Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.