Pædagog søges til Børnehuset Stjernehuset – tør du lege, tage ansvar og skabe nærvær?

I Børnehuset Stjernehuset i naturskønne Slagslunde søger vi en uddannet pædagog på 37 timer om ugen, som brænder for de yngste børns trivsel, udvikling og læring.

Vi leder efter dig, der ikke kun ser værdien i leg, men som selv går forrest. Dig, der tør være fjollet, fantasifuld og nærværende sammen med børnene. Dig, der ved, at omsorg, tryghed og stærke relationer danner grundlaget for børns udvikling.

Hos os er det vigtigt, at du tager ansvar for fællesskabet, bidrager aktivt til den pædagogiske praksis og er med til at skabe en hverdag, hvor både børn og voksne trives.

Om Stjernehuset
Stjernehuset er en integreret institution for børn i alderen 0-6 år. Vi ligger i den lille landsby Slagslunde omgivet af natur, som vi bruger aktivt i vores hverdag. Institutionen består af to afdelinger med omkring 90 børn i alt.

Vi er stolte af at have en stabil medarbejdergruppe med høj anciennitet og en høj andel af uddannede pædagoger. Det skaber et stærkt fagligt fundament, god sparring i hverdagen og en tryg kultur for både børn, forældre og medarbejdere.

Samtidig er vi et hus i udvikling. Vi arbejder målrettet med at styrke kvaliteten i vores pædagogiske læringsmiljøer og har fokus på faglig refleksion, videndeling og fortsat udvikling af vores praksis.

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet pædagog.
  • Har lyst til at arbejde med de yngste børn og finder glæde i deres udvikling.
  • Prioriterer nærvær, omsorg og trygge relationer højt.
  • Tør lege, være kreativ og følge børnenes initiativer.
  • Tager ansvar for både børnene, fællesskabet og den pædagogiske kvalitet.
  • Er engageret, stabil og bidrager positivt til samarbejdet med børn, forældre og kollegaer.
  • Er nysgerrig på egen og fælles praksis og har lyst til faglig udvikling.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med et stærkt fællesskab og høj faglighed.
  • En stabil personalegruppe med mange uddannede pædagoger.
  • Et hus med fokus på faglig udvikling, refleksion og sparring.
  • Nærværende ledelse og dygtige kollegaer.
  • Mulighed for at præge og udvikle hverdagen sammen med børn og kollegaer.
  • En arbejdsplads, hvor leg, relationer og børneperspektiver er i centrum.

Praktisk information
Stillingen er på 37 timer ugentligt med ansættelse efter aftale (gerne pr. 1.1.27).

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.

Vil du være en del af Stjernehuset?
Hvis du kan se dig selv i et hus, hvor nærvær, omsorg, leg og faglighed går hånd i hånd, så glæder vi os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål eller ønsker at komme på beøsg, er du velkommen til at kontakte daglig leder Pernille Vangmark på telefon 72 59 97 82.

Ansøgningsfristen er den 24. nov. 2026. Obs. vi afholder jobsamtaler løbende. 

Vi glæder os til at høre fra dig.
 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske


Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.

Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Stillingskategori: Pædagogisk personale i daginstitution, klub og skole
Arbejdsstedets adresse: Blomstervej 25, 3660 Stenløse (Slagslunde)
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson: Pernille Vangmark
Telefon: 72599782
Frist:
Tiltrædelse: 1. januar 2027 eller snarest muligt
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Tlf. 7259 6000