Vil du skabe trygge rammer, hvor hvert barn vokser i sit eget tempo med nysgerrighed, glæde og nærvær?
I Børnehuset Solsikken søger vi en uddannet pædagog til en fast stilling på 37 timer ugentligt i vores vuggestue. Vi søger en kollega, der brænder for arbejdet med de yngste børn og som ønsker at være en del af et fællesskab, hvor nærvær, relationer og faglig udvikling er i fokus.
Hvem er du?
Du møder børn med varme, nysgerrighed og anerkendelse. Du ser betydningen af de små hverdagsøjeblikke og ved, at trygge relationer er fundamentet for børns trivsel, udvikling og læring.
Du er fagligt engageret og reflekterende, og du har lyst til sammen med dine kolleger at skabe læringsmiljøer, hvor børnene oplever deltagelse, tryghed og udvikling. Du bidrager positivt til samarbejdet og ser forældrene som vigtige samarbejdspartnere.
Vi forestiller os, at du:
Om Børnehuset Solsikken
Børnehuset Solsikken er en integreret daginstitution i Smørum med to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Vi er et hus med engagerede medarbejdere, glade børn og et tæt samarbejde med vores familier.
I Solsikken tror vi på, at børn udvikler sig bedst, når de mødes af nærværende voksne, som skaber trygge relationer og meningsfulde fællesskaber. Derfor vægter vi omsorg, leg, dannelse og børneperspektivet højt i vores hverdag.
Vi arbejder bevidst med at skabe nærvær og gode deltagelsesmuligheder for alle børn. Derfor deler vi os ofte op i mindre grupper i løbet af dagen, så der er plads til fordybelse, tættere relationer og aktiviteter, der tager udgangspunkt i børnenes interesser og udvikling. Vi arbejder også med legegrupper, fordi vi ved, at venskaber og sociale fællesskaber har stor betydning for børns trivsel og udvikling.
Vi er et hus, hvor hjælpsomhed, fælles ansvar og godt humør er en naturlig del af kulturen. Vi samarbejder tæt på tværs af stuerne, hjælper hinanden i hverdagen og tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab. Hos os skal det være rart at gå på arbejde, og vi prioriterer både faglig sparring, udvikling og plads til grin i løbet af dagen.
Hos os bliver du en del af et hus, hvor medarbejdernes faglige refleksioner, idéer og initiativer er med til at forme den pædagogiske praksis.
Dine opgaver
Som pædagog i Solsikken vil du blandt andet:
Vi tilbyder
Nyuddannede pædagoger er meget velkomne til at søge stillingen.
Praktiske oplysninger
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. oktober eller snarest muligt derefter.
Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen eller lyst til at komme forbi og opleve huset, er du meget velkommen til at kontakte daglig leder Mia Jørgensen på 72 59 69 63.
Vi glæder os til at høre fra dig og forhåbentlig byde dig velkommen i Solsikken.