Plejecenter Egeparken søger social- og sundhedsassistent i aftenvagt.
Er du social- og sundhedsassistent og trives du med at skabe tryghed og nærvær i aftentimerne? Vil du medvirke til at yde omsorgsfuld pleje og højne fagligheden? Lægger du vægt på livskvalitet og rehabilitering? Så er det lige dig vi mangler!
Om os
Hos os bliver du en del af faglige, kompetente og dygtige kollegaer. Vores arbejdsfællesskab er præget af engagement, kompetenceudvikling, anerkendelse, humor og positiv indstilling. Vi drager omsorg for hinanden og løfter i flok. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor din mening tæller. Der er højt til loftet og du har din nærmeste leder tæt på. Vores samarbejde bygger på åbenhed og dialog, og et konstant fokus på værdighed, livskvalitet og trivsel blandt beboerne.
Om dig
Har du interesse for at arbejde med ældre mennesker, med flere sundhedsfaglige problemstillinger – har du erfaring med demenspleje, kompleks ældrepleje og psykiatrisk sygdom? Har du fokus på helbredspleje og vil du være med til at understøtte den enkelte beboers hverdagsliv og trivsel.
Vi søger dig, der som person har en positiv tilgang til andre mennesker og til dine arbejdsopgaver. Vi forventer, at du er faglig velfunderet, ansvarsbevidst og engageret, og kan indgå i en åben dialog, samt at du har et godt humør. Du bidrager med at skabe en god dag for beboerne, hvor de oplever livskvalitet og stjernestunder
Vi tilbyder
Vi ønsker en kollega som:
Har du lyst til at blive en del af Egeparkens arbejdsfællesskab, som vores kommende kollega? Så vil du få en skøn arbejdsplads med plads til forskellighed, masser af humor og ikke mindst en arbejdsplads, hvor vi ønsker dialog og fokus på fælles kerneværdier.
Vi er fælles om at dele idéer, ligesom vi er fælles om at tage ansvar for at få idéerne til at leve i praksis.
Vi vil tage godt imod dig, med god introduktion til arbejdsgange og dokumentation i CURA
Yderligere oplysninger
Stillingen er som fast aftenvagt, med arbejde mandag og tirsdag samt weekendvagt hver 2. weekend (fredag, lørdag, søndag) i ulige uger.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og jf. principperne for Ny Løn.
Har du brug for at vide mere eller ønsker du at aflægge et besøg, er du velkommen til at kontakte gruppeleder Ann Friis Olsen på 2. sal på telefon 7259 7362 eller gruppeleder Line Jentoft på 1. sal på telefon 7259 7361.
Ansøgningsfrist er den 22/4 2026 kl. 12.00.
Uddannelsespapirer vedhæftes ansøgning.
Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal Kommune, at du er indstillet på at indhente og aflevere en straffeattest, hvis det bliver dig som får tilbudt stillingen.
Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk.