Er du en dygtig bygherre/projektleder? Har du lyst til at arbejde med bygge- og vedligeholdelsesprojekter? Vil du være med til at udvikle vores byggeafdeling? Så er det måske lige netop dig, som vi leder efter.
Hvem er vi?
I Egedal Kommune ønsker vi at være foregangskommune inden for byudvikling med særligt fokus på bæredygtighed, digitalisering og samskabelse med vores borgere. Vi bygger nyt og byudvikler store arealer til glæde for byens børn, voksne, idræts- og kulturliv. Vi tager os også af den eksisterende bygningsmasse og har i 2025 gennemført en tilstandsvurdering af alle kommunens ejendomme. På baggrund af den viden, er der de kommende år afsat i 40-60 mio. kroner om året til renovering og vedligehold af kommunens bygninger. I Byg og Energi i Center for Ejendomme og Byggeri arbejder vi derfor med at renovere og udvikle kommunens bygningsportefølje, vi varetager byggeprojekter fra idé til ibrugtagning, drift og energioptimerer kommunens bygninger.
Din kommende afdeling
Med dig på holdet bliver vi 15 dedikerede og motiverede kolleger. Vi vægter sparring, udvikling og samarbejde højt. Som projektleder vil du opleve at få stor indflydelse på dine ansvarsområder, og du kan være med til at udvikle afdelingen og vores processer i forbindelse med udvikling og implementering af konkrete byggeprojekter. Du kommer til at referere til afdelingsleder for Byg og Energi, Kristine Bowler Nielsen.
Dine kommende opgaver
Som vores nye projektleder bliver det din opgave at sikre planlægning, gennemførelse og ibrugtagning af bygge- og renoveringsprojekter. Dine opgaver vil ofte have en stor kompleksitet og en bred vifte af interessenter. Du vil få ansvaret for at varetage alle trin i et byggeprojekt – fra udarbejdelse af beslutningsoplæg til den politiske ledelse, økonomi og projektstyring til aflevering og 1- og 5-års eftersyn. I alle trin skal du sikre en bred brugerinddragelse og god kommunikation, så projektet skaber glæde for borgerne og efterfølgende kan vedligeholdes optimalt af dine kolleger i blandt andet drifts- og rengøringsteam.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er uddannet ingeniør, bygningskonstruktør eller arkitekt. Du er en dygtig – gerne certificeret - projektleder, som formår at samarbejde på tværs i en politisk styret organisation. Som nævnt står de kommende år i renoveringens tegn, og du skal derfor motiveres af at vedligeholde, renovere og sætte i stand til glæde for brugerne på lige fod med projektering af nye funktioner og bygninger i kommunen. Vi lægger især vægt på, at du:
Hos os får du:
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling med ansættelse hurtigst muligt. Timeantallet beslutter vi sammen med dig. Du ansættes i henhold til gældende overenskomst med den relevante faglige organisation.
Du får arbejdsplads på vores moderne, attraktive og velfungerende rådhus, der ligger ved siden af Egedal Station. Arbejdstiden er røgfri. Vi har en rigtig god kantine og moderne træningsfaciliteter. Det er vigtigt for os, at vores medarbejdere trives og oplever at have en hverdag i balance med både plads til familie, fritid, interesser og arbejde. Derfor tilbyder vi stor fleksibilitet i forhold til arbejdstider og arbejdssted.
Ansøgning og tiltrædelse
Vi glæder os til at høre fra dig - senest den 15. april 2026 kl. 12.
Vedlæg også dit CV, dine uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter, når du sender os din ansøgning.
Har du spørgsmål, kan du kontakte afdelingsleder Kristine Bowler Nielsen på tlf. 24 67 03 98.
Vi forventer at afholde 1. samtale 20./21. april og 2. samtale den 27. april. Til 2. samtale vil der være en case. Vi indhenter straffeattest samt referencer i forbindelse med tilbud om ansættelse.
Vi glæder os til at høre fra dig.