Vil du arbejde med nogle af de mest aktuelle dagsordener inden for klima, natur og miljø – tæt på både faglighed, politik og borgerne? Og motiveres du af at skabe løsninger i tæt dialog med dem, det hele handler om?
Vi søger en engageret og analytisk stærk generalist til vores center, hvor vi arbejder med en bred portefølje af tværgående projekter. Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø, hvor vi samarbejder på tværs om opgaver inden for bl.a. Grøn Trepart, skovrejsning og klimaområdet – og hvor borgerinddragelse er en naturlig og vigtig del af opgaveløsningen.
Om stillingen
Du får en varieret hverdag med udviklingsopgaver og projektarbejde. Du vil arbejde i krydsfeltet mellem faglighed, politik og praksis, hvor du både bidrager til analyser og beslutningsoplæg – og er med til at omsætte dem til løsninger i dialog med borgere og interessenter.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
Stillingen er placeret i sekretariatet i By, teknik og miljø. Hos os er der højt til loftet, kort fra idé til handling og gode muligheder for at præge både opgaver og løsninger – på tværs af centerets afdelinger. Vi er optaget af at skabe en fleksibel arbejdsplads, hvor trivsel og faglig udvikling går hånd i hånd.
Om dig
Vi søger en generalist, der både kan bevare overblikket og dykke ned i komplekse problemstillinger. Du er nysgerrig på dine samarbejdspartnere og motiveres af at arbejde i spændingsfeltet mellem faglighed, politik og borgernes hverdag.
Du forstår, at gode løsninger skabes i samspil med borgere og interessenter, og du kan tilrettelægge og indgå i dialogprocesser på en måde, der skaber tillid og engagement.
Som person er du struktureret, samarbejdsorienteret og initiativrig. Du trives i en hverdag med mange forskellige opgaver og interessenter, og du formår at arbejde effektivt – også når der er korte deadlines. Samtidig er vi fælles om opgaven, og vi hjælper hinanden efter behov.
Vi forestiller os, at du:
Om centeret
By, teknik og miljø har ca. 90 engagerede medarbejdere fordelt på fire afdelinger: Byplan og Byggesag, Materielgården, Trafik og Miljø samt Natur og Affald. Hertil kommer Sekretariatet, hvor du vil indgå, og som varetager en stor del af centerets tværgående opgaver.
Opgaverne i By, teknik og miljø spænder fra overordnede planer og strategier for kommunens udvikling til realiseringen af dem i konkrete nye byområder, i eksisterende byer samt i det åbne land. Det sker i tæt samspil med borgere, virksomheder og den omgivende natur – og med øje for klima- og miljøhensyn. Samlet set opgaver, der tilsammen skaber spændende og varierede rammer for det gode hverdagsliv i Egedal for såvel borgere som virksomheder.
Nærmere information
Du er velkommen til at kontakte centerchef Jeanette Christensen Back på 72 59 73 33 for at høre nærmere om stillingen.
Vi afholder ansættelsessamtaler mandag den 20. april 2026. Samtalerne finder sted på Egedal Rådhus.
Stillingen er på fuld tid, og løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst. Der indhentes reference ved ansættelse.
Hvis ovenstående har din interesse, så send din ansøgning inkl. CV og eksamenspapirer senest onsdag den 15. april 2026.