Skab magiske øjeblikke med børnene i Børnehuset Mariehønen

- og bliv en del af et faglig stærkt team

Vil du arbejde et sted, hvor faglighed går hånd i hånd med nærvær og hjertevarme?
I Børnehuset Mariehønen søger vi en uddannet pædagog eller pædagogisk assistent til vores børnehus – en pædagog, der brænder for de yngste børn og for at skabe læringsrum, hvor relationer, tryghed og udvikling fylder naturligt i hverdagen.

Hos os arbejder vi ud fra den styrkede pædagogiske læreplan og ICDP-metoden, og vi lægger vægt på et fælles fagligt ståsted, hvor refleksion, kvalitet og samarbejde er en del af hverdagen.

Som pædagog hos os får du: 

  • Et fagligt stærkt kollegafællesskab med 5 uddannede pædagoger, 1 pædagogisk assistent og 6 erfarne medhjælpere
  • En vuggestue med gode normeringer og mulighed for at arbejde i dybden med relations arbejde
  • Kollegial sparring, høj faglighed og en kultur, hvor der er tid til at fordybe sig i kerneopgaven
  • En engageret og samarbejdsvillig forældregruppe, der bakker op om det pædagogiske arbejde
  • En hverdag, hvor det pædagogiske arbejde integreres naturligt i rutinerne – fra måltider til leg og læringsmiljøer

Vi søger en pædagog, der:

  • Arbejder professionelt med relationer og trygge læringsmiljøer
  • Ser værdien i struktur, rutiner og tydelige rammer – og bruger dem aktivt
  • Er nærværende, anerkendende og fagligt funderet i sit arbejde
  • Tænker i helheder og samarbejde på tværs af huset
  • Bidrager positivt til et varmt og udviklingsorienteret team

Hvad kendetegner Mariehønen?

🏡 En lille institution i en gammel landsbyskole med skønne naturomgivelser.
🌱 En stor legeplads og vi elsker at tage på tur med vores el-ladcykler.
💡 Et engageret team, der værdsætter samarbejde, sparring og faglig udvikling.
🍽️ Hjemmelavet mad i huset! Vores faste madmor sørger dagligt for gode, næringsrige måltider, der styrker børnenes trivsel og fællesskab.
🌟 En positiv og engageret forældregruppe, der aktivt støtter op om institutionens udvikling.

Vi har 24 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn og glæder os til at få en ny kollega med på holdet. Stillingen er fast og med opstart hurtigst muligt. Vi er dog villige til at vente på den rette kandidat. 

💛 Vil du være med til at skabe en tryg og udviklende hverdag for Mariehønens børn? 
Så send os din ansøgning – vi glæder os til at møde dig!

Mød os her: https://www.youtube.com/shorts/T92LPNcCmgo

Du kan finde flere informationer på vores hjemmeside, eller du er velkommen til at kontakte daglig leder Christina Bosholdt på 72 59 70 99

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske


Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.

Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Stillingskategori: Pædagogisk personale i daginstitution, klub og skole
Arbejdsstedets adresse: Ledøje Søndre Gade 7, 2765, Smørum
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson: Christina Bosholdt
Telefon: 72 59 70 99
Frist:
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Tlf. 7259 6000