✨ Smil i stemmen og ro i kroppen – genopslag: pædagog søges til Børnehuset Havrevængets vuggestue ✨

Vi søger stadig den helt rette pædagog til vores vuggestue i afdeling Havrehøjen – måske er det dig?

På grund af stigende børnetal søger vi en relationsstærk og fagligt velfunderet pædagog, som har lyst til at blive en del af vores vuggestuehverdag. Vi leder efter dig, der møder børn, forældre og kolleger med smil i stemmen og ro i kroppen, og som brænder for de mindste børns trivsel, udvikling og læring.

Vi søger dig pr. 1. juli 2026 eller snarest derefter – men vi venter gerne på den rette.

Hos os bliver du en del af et engageret hus med tydelig retning, høj faglighed og kolleger, der vil noget med deres pædagogik. Vi tror på, at stærk kvalitet skabes gennem refleksion, samarbejde og faglig nysgerrighed – og gennem voksne, der tør være nærværende, tydelige og nysgerrige sammen med børnene.

Vi søger en pædagog, der arbejder bevidst med sit børnesyn, og som har lyst til at bidrage til en hverdag præget af overskud, struktur, kollegial sparring og smittende arbejdsglæde.

Hvem er du?
• Du har erfaring med vuggestuebørn og et skarpt blik for deres trivsel, udvikling og læring.
• Du er særligt optaget af arbejdet med de 0–3-årige og af at skabe trygge og udviklende rammer for de mindste børn.
• Du arbejder reflekteret med dit børnesyn og er optaget af, hvordan pædagogisk praksis gør en forskel i børnenes hverdag.
• Du arbejder målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og omsætter læreplanstemaerne til meningsfuld praksis for vuggestuebørn.
• Du bidrager aktivt til faglig dialog, deler dine refleksioner og indgår naturligt i sparring med kolleger.
• Du er en holdspiller, som bidrager til fællesskabet med både faglighed, humor og engagement.

Hvad tilbyder vi?
• Et børnehus med høje ambitioner og kolleger med stor faglighed og engagement.
• Et stærkt fokus på faglig sparring og løbende refleksion i teamet.
• En hverdag med nærvær, struktur og plads til det enkelte barns behov og trivsel.
• Arbejde efter årsnorm – tid med børn og tid for børn.
• En tydelig ledelse, der giver plads til faglighed, idéer og forskellighed.
• Et hus med plads til begejstring, gode grin og hjælpsomhed på tværs af afdelinger.
• En arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, hvor respekt, samarbejde og meningsfulde arbejdsopgaver er en naturlig del af hverdagen.

Om Børnehuset Havrevænget
Børnehuset Havrevænget er en integreret institution normeret til 50 vuggestuebørn og 65 børnehavebørn. Vi har tre børnehavegrupper og fire vuggestuegrupper fordelt på to matrikler lige ved siden af hinanden. Med 25 fastansatte medarbejdere, inkl. husassistenter og ledelse, er vi et stærkt team med tæt samarbejde og fælles retning.

Vi er en del af et dejligt nærmiljø og bruger både skolens hal og biblioteket som en naturlig del af vores pædagogiske hverdag. Vi er desuden et uddannelseshus og har jævnligt pædagogstuderende. Institutionen ligger tæt på Stenløse Station, så det er let at komme til og fra.

Ansættelse og ansøgning
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer.

Ansøgningsfrist: 15. juni 2026.
Vi holder løbende samtaler, og egnede kandidater skal forvente at blive inviteret til to samtaler.

Kan du se dig selv hos os, så send din ansøgning – og kom gerne forbi til en rundvisning.

Kontakt daglig leder Birgitte Linghartz på 72 59 94 49 eller faglig leder Camilla Nygaard på 72 59 94 86, hvis du har spørgsmål eller ønsker at aftale en rundvisning.

Vil du have et lille indblik i vores vuggestuehverdag, kan du se mere her:
YouTube-video fra Børnehuset Havrevænget

💚 Kom og vær med til at gøre en forskel – dér hvor det hele begynder 💚

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske


Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.

Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Stillingskategori: Pædagogisk personale i daginstitution, klub og skole
Arbejdsstedets adresse: Degnebakken 7, 3660 Stenløse
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson: Birgitte Linghartz
Telefon: 72599443
Frist:
Tiltrædelse: 1. Juli 2026
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Tlf. 7259 6000