Det sociale team i Egedal Kommune søger socialrådgiver 37 timer ugentligt til ansættelse fra 1 januar 2025 eller snarest derefter. Vi tilbyder både et introduktionsprogram og en fleksibel arbejdsplads.
I Egedal Kommune består det sociale team af 14 medarbejdere, der alle arbejder med sårbare børn og unge med udgangspunkt i Barnets Lov. Vi ønsker at arbejde forebyggende, og det indbefatter tæt og hyppig opfølgning i mange af sagerne. Du skal ligeledes arbejde på at støtte børnene og de unge i deres hverdagsliv med aktiv inddragelse af forældrene, børnene og netværket i et tæt samarbejde med de faglige samarbejdspartnere omkring børnene, de unge og forældrene.
Dine opgaver inkluderer bl.a. udarbejdelse af undersøgelser, afdækning, handleplaner og indstillinger samt tilrettelæggelse og gennemførelse af børne-/unge- og familiesamtaler, rådgivning/vejledning og iværksættelse af div. foranstaltninger.
Social og Handicap dækker hele det specialiserede område og er organiseret i en myndighedsafdeling og en udfører afdeling.
Vi har et tæt og praksisudviklende samarbejde mellem afdelingerne, og vi er en arbejdsplads, der arbejder tværfagligt. Vi arbejder med tæt opfølgning og den løsningsfokuserede metode.
Vi ønsker at tiltrække fagligt dygtige og innovative medarbejdere med lyst og evne til at indgå i en styrket indsats på det sociale og handicapkompenserende område. Vi lægger stor vægt på faglig stolthed både i forhold til sagsbehandlingen og til de socialfaglige løsninger. Vi har brug for en kollega, der både kan være tydelig og professionel i samarbejdet med familierne, og i forhold til at indgå i de rammer, vi har i Egedal Kommune.
På børneområdet er vi organiseret i fire teams ”de sociale team”, ”styrket autisme”, ”styrket handicap” og ”modtagelsen”. Stillingen er forankret i det sociale team. Til sammen er der i alt 30 rådgivere på børneområdet i Egedal Kommune, og til daglig fungerer gruppen som ét samlet team. Der er hertil tilknyttet 2 teamledere og 1 koordinator.
Udover at være uddannet socialrådgiver, lægger vi vægt på, at du kan påtage dig rollen som myndighedsperson, samt er god til at samarbejde med familierne, børnene og de unge samt interne og eksterne samarbejdspartnere.
Derudover ønsker vi, at du:
Løn forhandles individuelt og efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.
Ved ansættelse i Egedal Kommune, skal der indhentes børne- og straffeattest.
Stillingen er 37 timer ugentligt, med ansættelse hurtigst muligt.
Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte socialrådgiver Heidi Stenbryggen 72596459 eller teamleder Cécile Tefack 72596547
Kan du genkende dig selv i ovenstående, så send din ansøgning, samt relevante bilag, så den er os i hænde senest den 3. december 2024
Ansættelsessamtaler afholdes den 9. december 2024 i Egedal Rådhus