Sportsmedarbejder til Fritids- og Ungdomsklubben Byggeren i Ølstykke (32 timer)

Brænder du for bevægelse, leg og sport – og for at skabe stærke fællesskaber for børn og unge?
Har du lyst til at arbejde i en fritids- og ungdomsklub, hvor fysisk aktivitet, relationer og trivsel går hånd i hånd?

Så er du måske vores nye sportsmedarbejder i Fritids- og Ungdomsklubben Byggeren.

Om stillingen:

Vi søger en engageret sportsmedarbejder på 32 timer om ugen til Fritids- og Ungdomsklubben Byggeren i Ølstykke. Som en fast del af stillingen indgår én ugentlig aftenvagt i aftenklubben, samt få timer i skolen med understøttende undervisning. 

Som sportsmedarbejder bliver din primære opgave at skabe rammer for både inde- og udendørs leg, bevægelse og sport, hvor børn og unge kan deltage på forskellige niveauer og opleve glæden ved fællesskab, fysisk aktivitet og mestring. Aktiviteterne kan spænde bredt fra boldspil, bevægelseslege og turneringer til fri leg og mere spontane aktiviteter, hvor børnenes egne idéer får plads. Aktiviteter fra fritidsklubben kan med fordel overføres til aftenklubben, hvor der blandt andet lægges vægt på relation dannelse med de unge. 

En pædagogisk uddannelse er en fordel, men ikke et krav. Vi lægger vægt på, at du har lyst til at arbejde pædagogisk med børn og unge og kan bruge bevægelse og sport som et relationsskabende og inkluderende redskab.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • har interesse for sport, bevægelse og fysisk aktivitet
  • kan igangsætte og facilitere aktiviteter for forskellige aldersgrupper
  • formår at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle kan være med
  • arbejder relationelt, anerkendende og med blik for børns og unges trivsel
  • trives i samarbejdet med kolleger og i en klubhverdag med variation

Vores pædagogiske afsæt – Egedal Kommunes 6 pejlemærker

I Fritids- og Ungdomsklubben Byggeren arbejder vi ud fra Egedal Kommunes seks pejlemærker for kvalitet, som sætter retningen for vores pædagogiske praksis. Vi har et stærkt fokus på at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle børn og unge oplever at høre til og have mulighed for aktiv deltagelse – også i bevægelse og sport. Relationer er grundlæggende i vores arbejde, og gennem leg, samarbejde og fælles oplevelser understøtter vi trivsel, sociale kompetencer og fællesskab.

Den legende tilgang fylder meget i vores hverdag, og vi ser bevægelse som en vigtig kilde til glæde, læring og udvikling. Samtidig arbejder vi bevidst og målrettet med aktiviteterne, som har et tydeligt pædagogisk formål, og som løbende justeres gennem refleksion og dialog med børn og unge. Medinddragelse vægtes højt, og børnene og de unge får indflydelse på indholdet i klubbens aktiviteter. Det hele foregår i en ramme med tydelig faglig ledelse, hvor samarbejde, sparring og fælles retning understøtter kvaliteten i hverdagen.

Vi tilbyder

  • En stilling på 32 timer med fokus på klubarbejde
  • Fast ugentlig aftenvagt i aftenklubben, samt timer på den nærliggende skole
  • Gode faciliteter til både inde- og udendørs sport og bevægelse
  • En arbejdsplads præget af humor, bevægelsesglæde og stærkt kollegialt fællesskab
  • Mulighed for at sætte dit eget præg på klubbens bevægelses- og sportskultur

Ansættelsesvilkår

  • Stillingen er på 32 timer ugentligt
  • Der indgår én fast ugentlig aftenvagt, samt skoletimer
  • Tiltrædelse efter aftale/1. april 2026
  • Ansøgningsfrist: 18. Februar 2026
  • Samtaler afholdes i uge 9, 2026

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske


Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.

Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Stillingskategori: Pædagogisk personale i daginstitution, klub og skole
Arbejdsstedets adresse: Stengårds Plads 6A. 3650 Ølstykke
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Deltid over 21 timer
Kontaktperson: Camilla Eva Andersen
Telefon: 60539505
Frist:
Tiltrædelse: 1.4.2026
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Tlf. 7259 6000