SSA søges til Egedalgruppen – drømmer du om udvikling, fagligt fællesskab og faste teams?

🌟 SSA søges til Egedalgruppen – drømmer du om udvikling, fagligt fællesskab og faste teams? 🌟

Ønsker du forandring og spændende nye opgaver i et tæt tværfagligt samarbejde?
Har du lyst til at arbejde i faste teams i en hjemmeplejegruppe, hvor der er højt til loftet, et stærkt fagligt fællesskab og et godt arbejdsmiljø?

Hvis du kan nikke genkendende, så er det lige netop dig, vi gerne vil høre fra!
Vi søger en engageret og dygtig social- og sundhedsassistent til Egedalgruppen.

 

Hvem er vi i Egedalgruppen?

Vi er ca. 60 fantastiske kollegaer – fagligt dygtige, humoristiske og stolte af vores arbejde.
Vi leverer hjælp og pleje dag, aften og nat til ca. 250 borgere og arbejder i tre faste teams, som består af:

  • Sygeplejersker
  • Social- og sundhedsassistenter
  • Social- og sundhedshjælpere
  • Ufaglærte medarbejdere

Derudover har vi vores egen sygeplejefaglige koordinator og en rehabiliteringskonsulent tilknyttet.
Vi er også et engageret uddannelsessted for sygeplejestuderende, som bidrager til et lærende og dynamisk miljø.

 

En stærkere struktur for borgernær sygepleje

Siden 1. april 2024 er sygeplejersker blevet en integreret del af hjemmeplejegrupperne – et tiltag, der styrker det borgernære samarbejde mellem hjemmepleje og sygepleje.

I hverdagen arbejder vi med:

  • Daglige triagemøder og koordineringsmøder
  • Ugentlige borgerkonferencer i tværfaglige teams
  • Sygeplejerske/SSA-møder for sparring og udvikling

 

Dine opgaver og ansvar

Vi arbejder med helhedspleje – det betyder, at du både varetager personlig pleje, delegerede sygeplejeopgaver og sundhedsfaglig dokumentation i omsorgssystemet CURA.

Du får en fast SSA-makker og mentor, som støtter dig i opstarten og hjælper dig godt i gang.

Som SSA spiller du en central rolle som tovholder for borgerne. Det kræver, at du er mødestabil, arbejder selvstændigt og har en struktureret tilgang til dit fag.
Uanset om du er nyuddannet eller erfaren, tilbyder vi dig en meningsfuld og udviklende arbejdsplads, hvor du får brug for både hjertet og hjernen.

 

 Vi tilbyder dig:

  • 2 dages fælles introduktion med fokus på medicin, hygiejne og dokumentation
  • Lokalt introduktionsforløb i teamet
  • Personlig kontaktperson til oplæring og støtte
  • Undervisning i personcentreret omsorg og demenstyper
  • Obligatorisk SIM-lab-træning med dukkerne Anna/Anders
  • Faglig udvikling gennem kurser og temadage
  • Indflydelse på din egen vagtplan
  • En nærværende og lyttende leder med fokus på trivsel
  • Personalefordele og rabataftaler i lokale butikker
  • Personlig iPad til dokumentation og køreliste (arbejde i CURA-systemet)

 

Interesseret?

Du kan finde mere information om Egedal Kommune på:
www.egedalkommune.dk

Stillingen er på 37 timer om ugen, med weekendvagt hver tredje eller hver anden weekend.

Hvis du har spørgsmål – eller gerne vil besøge os inden du søger – så kontakt:
Leder, Justyna Bienkowska: 21 64 00 68

Ansøgningsfrist: 27. juli 2025

Samtaler afholdes løbende, så søg gerne snarest.

Tiltrædelse: Snarest muligt eller senest 1. september 2025

 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske


Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.

Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Stillingskategori: Social- og sundhedsassistenter
Arbejdsstedets adresse: Damgårdsparken 7B, 3660 Stenløse
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson: Justyna Bienkowska
Telefon: 21640068
Frist:
Tiltrædelse: hurtigst muligt
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Tlf. 7259 6000