Ta’ din gode kollega med – og ansøg sammen i Børnehuset Marienlyst!

👥 Fagligt ambitiøse pædagoger søges

Ta’ din gode kollega med – og ansøg sammen i Børnehuset Marienlyst!

Vi søger to pædagoger til vores børnehave eller vuggestue – det er muligt at søge som individ eller som team, hvis du har en kollega, du ønsker at fortsætte samarbejdet med, blot i nye omgivelser.

Du/I ansættes i hele huset, hvilket betyder, at du skal være parat til at arbejde med børn i alderen 0–6 år.

 

🏡 Om Børnehuset Marienlyst

Børnehuset Marienlyst er et integreret dagtilbud med ca. 100 børn i alderen 0–6 år. Vi er en del af Område Ølstykke under Egedal Kommune – sammen med syv andre institutioner i området.

Vi ligger centralt i Ølstykke Stationsby – tæt på bibliotek, grønne områder og spændende faciliteter. Med tre legepladser og masser af plads til leg og udforskning, har børnene rige muligheder for at trives og udvikles.

Vi arbejder med en didaktisk tilgang, hvor vi skaber rammer for trivsel, læring, udvikling og dannelse. Vi anvender også ICDP – en relations- og ressource orienteret tilgang, hvor vi styrker børns potentialer gennem nærværende og positive relationer.

 

👩‍🏫 Om vores personalegruppe

Vi er ca. 24 faste medarbejdere – fordelt på 60 % pædagoger og 40 % medhjælpere – og vi vægter faglighed, samarbejde og diversitet højt.

Vi har:

  • Et højt fagligt ambitionsniveau
  • 4 ugentlige stuemøder og 1 times forberedelse uden fast skema
  • Et månedligt personalemøde
  • Fokus på pædagogisk kvalitet hele dagen igennem
  • En anerkendende og inkluderende tilgang – barnet i centrum
  • En kultur præget af respektfuldt samarbejde og god kommunikation
  • Et miljø med voksenstruktur og bevidste læringsmiljøer
  • En stærk kultur for kollegial støtte og positiv energi

 

🙋‍♀️ Vi søger dig, der:

  • Er nysgerrig og engageret i det pædagogiske arbejde
  • Tager del i både planlagte og spontane aktiviteter
  • Ser og følger barnets perspektiv
  • Er smilende, imødekommende og fuld af varme
  • Har energi, gåpåmod og initiativ
  • Er nærværende og legende i samspil med børn
  • Trives i en travl hverdag og bevarer overblikket
  • Kommunikerer positivt og konstruktivt
  • Bringer dine faglige og personlige kompetencer i spil

 

📅 Praktisk information

Stillingen er på 37 timer pr. uge

Tiltrædelse: 1. juli 2025 eller snarest derefter

Ansøgningsfrist: Torsdag d. 26. juni 2025

Samtaler: Fredag d. 27. juni 2025, kl. 12–15

Løn og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst

 

📞 Spørgsmål eller lyst til et besøg?

Kontakt daglig leder Henrik Lihme på telefon 72 59 96 02 – vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske


Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.

Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Stillingskategori: Pædagogisk personale i daginstitution, klub og skole
Arbejdsstedets adresse: Gl. roskildevej 2a, 3650 Ølstykke
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson: Henrik Lihme
Telefon: 72599602
Frist:
Tiltrædelse: 1.7.25
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Tlf. 7259 6000