Teknisk servicemedarbejder til Egedal Kommunes Idrætsfaciliteter. (fuldtid)

Vil du være med til at skabe den bedste hverdag for idræt og fritidslivet i Egedal Kommune. Hos Ejendom og byggeri er en af vores kerneopgaver at sikre gode rammer for idræt og fritidslivet, vi arbejder for at fremme fællesskaber og sikre gode oplevelser for alle. Derfor går vi hver dag på arbejde med den ambition at gøre det rigtige med vilje – og dermed yder vi en nærværende og engageret service over for vores mange brugere.

At arbejde hos os

Vi er til stede både dag, aften og weekend for at servicere og løse opgaver, når de opstår, samt for at skabe gode og trygge rammer for aktiviteterne. Vi arbejder på tværs af hele kommunen og sørger for den tekniske drift og klargøring af svømmehaller, idrætshaller, idrætsanlæg og kulturhuse.

Hvad får du?

  • Et job, hvor din personlige indsats og dine kompetencer er i spil
  • Hvor du er en del af et positivt miljø
  • Hvor du omgives af passionerede fritidsbrugere og gode kollegaer
  • Hvor du gør en forskel, og det kan mærkes
  • Hvor hver eneste dag er forskellig
  • Du bliver en del af et engageret teamwork
  • Grundig oplæring og løbende uddannelse
  • Gode arbejdsforhold og gratis arbejdstøj
  • Løn og pension ifølge gældende overenskomst
  • Gennemsnitlig arbejdsuge på 37 timer 

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Servicering af fritidsbrugere, idrætsforeninger og daglige brugere af mange forskelligartede faciliteter og lokaliteter
  • Vandbehandling og betjening af det tekniske anlæg i svømmehallerne
  • Drift og tilsyn med bygninger, installationer, udearealer og inventar
  • Varetagelse af reparationer og mindre vedligeholdelsesopgaver
  • Maling af baner, flytning af inventar og opstilling ved arrangementer
  • Mindre rengøringsopgaver, herunder maskinvask af halgulv og fjernelse af harpiks
  • Klargøring og opstilling af AV-udstyr
  • Ad hoc-opgaveløsning

Hvad bringer du med?

  • Du er udadvendt og imødekommende, kan arbejde selvstændigt og har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Du er mødestabil, fleksibel og omstillingsparat i forhold til opgaver og vagtplan
  • Du er pligtopfyldende og arbejder struktureret
  • Du bidrager positivt til vores kollegaskab med god energi og et positivt sind
  • Du har kørekort til personbil (B)
  • Du har teknisk snilde, er praktisk anlagt og ikke bange for at tage fat
  • Du har kendskab til IT og digitale værktøjer på brugerniveau
  • Du trives ved at arbejde i turnus: dag, aften, weekend (p.t. hver 3. weekend) og evt. helligdage

Ansættelse fra den 1. juli 2025 eller hurtigst muligt. Lyder ovenstående som det perfekte arbejde for dig, og tænker du, at vi er et godt match, så ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Ansøgningsfrist

20. maj 2025 kl. 12.00.

Vi forventer at afholde 1. samtalerunde den 23. maj og 2. runde den 27. maj.

Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Ved ansættelse i Egedal Kommune gøres der opmærksom på, at der gives samtykke til indhentning af børne- og straffeattest.

Vil du vide mere

Så kontakt os – vi fortæller gerne mere om jobbet og hverdagen i Stenløse Idrætsanlæg.

Kontakt halinspektør Klaus Haubroe 72 59 78 13, hvis du vil høre mere om stillingen.

Egedal Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske


Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.

Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Stillingskategori: Teknisk Service
Arbejdsstedets adresse: Stenløse Idrætsanlæg, Præstegårdsvej 20, 3660 Stenløse
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson: Klaus Haubroe
Telefon: 72 59 78 13
Frist:
Tiltrædelse: 1. juli 2025 eller hurtigst muligt
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Tlf. 7259 6000