Udekørende social- og sundhedsassistent til nattevagt

Udekørende nattevagt til Egedal Kommune 

 

Er du passioneret omkring at yde en forskel og ønsker at være en del af et dedikeret team? Egedal Kommune søger nu en social- og sundhedsassistent til vores udekørende natteam. Dette er din chance for at skabe en hverdag i verdensklasse for vores borgere! 

 
Om os  
Som udekørende nattevagt vil du indgå i et team bestående af 5 sundhedsfaglige medarbejdere, hvor der arbejdes 7/7 i to hold. Stillingen er i lige uger.

 

Vi dyrker frihed under ansvar, medindflydelse og et godt arbejdsmiljø - for vi ved alle, hvor afhængige vi er af hinanden. 
  
Vi arbejder med udgangspunkt i kompetencer og erfaring, for at kunne levere den bedst mulige pleje til borgerne. Vi har travlt og vi arbejder meget tæt sammen, og vi er derfor afhængige af en gensidig tillid og respekt for hinanden. Vi forventer derfor også, at du har lyst til at bidrage til et godt samarbejde og arbejdsmiljø i vores lille team. 

 

Vi har en sygeplejerske i nattevagt, som kan bistå os hos dårlige borgere eller hvor der er behov.
   
Dine arbejdsopgaver 
Din primære arbejdsopgave vil være at hjælpe borgerne gennem personlig og praktisk hjælp, ud fra en rehabiliterende tilgang. Vi bruger iPad som dokumentationsredskab, og hvor din køreliste er tilgængelig. Vi arbejder i CURA. 
 
Om dig 
Vi søger en medarbejder der har en positiv, tillidsfuld og anerkendende tilgang til samarbejdet med kollegaer, og som er omsorgsfuld overfor borgerne. Som social- og sundhedsassistent skal du kunne løse opgaverne på en god og forsvarlig måde og med fagligheden i højsædet. Det er vigtigt, at du kan bevare roen og overblikket og at du vil bidrage med din viden og erfaring for at højne fagligheden i teamet. 
 
Derudover forventer vi, at du 

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Trives med hyppig borgerkontakt 
  • Kan arbejde selvstændigt, men også evner det gode samarbejde 
  • Har fokus på at skabe rehabiliterende og kreative løsninger 
  • Forstår vigtigheden af at arbejde med sundhedsfaglig dokumentation 
  • Har kendskab til IT på brugerniveau 
  • Kan gøre dig forståelig på dansk i skrift og tale 
  • Har gyldigt kørekort

 

Vi tilbyder 

  • En dag med fælles introduktion til Kommunen som arbejdsplads.
  • Et nøje tilrettelagt undervisningsprogram i bl.a dokumentation, medicin og demens
  • En kollega bliver din mentor og vil hjælpe dig bedst muligt
  • To ledere der bestræber sig på at være nærværende og lyttende
  • Personalegoder og rabataftaler med mange butikker 
  • En rummelig arbejdsplads med engagerede kollegaer og med borgeren i centrum         
  • Gode kollegaer, som glæder sig til at arbejde sammen med dig 
  • Gratis træningsfaciliteter i sundhedscenteret 
  • Tilbud om gratis influenzavaccination 
  • Tilbud om helbredsundersøgelse hver 2. år

 

Yderligere oplysninger 
Stillingen er på 28-37 timer om ugen, med arbejdstid fra 23.00 til 07.00 - inklusiv vagt hver anden weekend.

 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og jf. principperne for Ny Løn. 

 

Ansøgning 
Er du interesseret i at høre mere om stillingen eller ønsker du at komme forbi inden du søger, så er du velkommen til at kontakte leder Ditte Praud på mail ditte.praud@egekom.dk eller leder Justyna Bienkowska på telefon 2164 0068.

 

Ansøgningsfristen er den 26. marts 2026. Tiltrædelse snarest muligt eller senest pr. 1. juni 2026.

 

Uddannelsespapirer vedhæftes ansøgning.

Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal Kommune, at du er indstillet på at indhente og aflevere en straffeattest, hvis det bliver dig som får tilbudt stillingen.


Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk, eller se vores lille video om hverdagen i Egedal Kommune.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske


Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.

Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Stillingskategori: Social- og sundhedsassistenter
Arbejdsstedets adresse: Damgårdsparken 7B, 3660 Stenløse
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Deltid over 21 timer
Kontaktperson: Justyna Bienkowska
Telefon: 2164 0068
Frist:
Tiltrædelse: Snarest muligt eller senest 01. juni 2026
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Tlf. 7259 6000