Ung i fritidsjob i Mælkevejen og de 4 årstider

”Et fritidsjob med leg, grin og gode oplevelser”

Er du 14–17 år og klar på et hyggeligt fritidsjob tæt på, hvor du bor?
Som ung i fritidsjob i Egedal Kommunes børnehaver og vuggestuer får du et meningsfuldt job, hvor du leger, hjælper og er sammen med børnene i deres hverdag. Du bliver et kendt ansigt, en god ven og en støtte for både børn og voksne.

 

Hvad kommer du til at lave?

Som ung i fritidsjob:

 

  • Leger du med børnene – i dukkekrogen, på legepladsen eller med biler på gulvet.
  • Deltager du i aktiviteter som spil, højtlæsning eller kreative aktiviteter.
  • Hjælper du børnene i at øve sig i selv at tage tøj på og klare tingene selv.
  • Er du en lyttende, smilende voksen som kan trøste og være med på sjove idéer.
  • Hjælper du med små praktiske ting, som fx at rydde op, lægge vasketøj sammen, opvask, rengøring af legetøj og klargøring af de mindre måltider mv. 
  • Kan både arbejde i vuggestuen og børnehaven

 

 

Hvornår?

Typisk 2 eftermiddage om ugen mellem kl. 14.30 og 16, dog maks. 1,5 time om dagen. Du skal helst kunne møde mellem 14.30-15.00.

Arbejdstid aftales med lederen i det børnehus, du bliver en del af.

 

Hvem er du?

Vi tror, du:

  • Har lyst til at være med i børns leg og hverdag.
  • Er venlig, ansvarsfuld og har let til smil.
  • Er nysgerrig på, hvad det er at arbejde med børn.
  • Måske overvejer du at lære mere om pædagogik eller omsorg.

 

 

MVH Anja Skov Hansen, institutionsleder i Veksø

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske


Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.

Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Stillingskategori: Andet
Arbejdsstedets adresse: Slotsgyden 7, 2670 Veksø
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Deltid under 21 timer
Kontaktperson: Anja Skov Hansen
Telefon: 72599436
Frist:
Tiltrædelse: 1. oktober 2025
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Tlf. 7259 6000