Unik mulighed – bliv pædagog på SFO Søhøj

Søhøjskolen søger en pædagog med en 37 timers arbejdsuge til vores SFO og indskoling med start den 1. december 2024.

Er du en dygtig og relationsstærk pædagog, der først og fremmest har lyst til at have det sjovt sammen med børnene og være med til at udvikle dem til hele mennesker? Så er det dig, vi leder efter!

En af vores dygtige pædagoger har søgt nye udfordringer tættere på sin bopæl, og derfor har vi brug for dig til at blive en del af vores fantastiske team.

Den ledige stilling er i vores SFO og indskoling. Her vil arbejdet være fordelt med ca. 10 lektioner i skoletiden og resten af tiden i SFO'en, med god tid til forberedelse.

Du bliver en del af et professionelt læringsfællesskab bestående af selvstyrende teams med både pædagoger og lærere. Vi vægter faglighed, udvikling, engagement og et godt arbejdsmiljø højt, og vi har en masse gode kolleger, der venter på at byde dig velkommen.

Vi har fokus på børns trivsel, læring og udvikling i hele vores dagligdag fra kl. 6.30–17 (fredag kl. 6.30–16). Vi arbejder med low arousal som tilgang og bruger co-teaching som et vigtigt værktøj til at sikre den bedst mulige hverdag for vores børn. Vi forventer, at du står stærkt i at skabe meningsfulde og trygge relationer til børnene, og at du er bevidst om dit ansvar som den voksne i relationen.

Vores vision er, at "Det handler om børn!" – og vi tror på, at alle børn gør det, der giver mening for dem.

I vores SFO arbejder vi for at fremme børnenes motivation og nysgerrighed gennem et varieret udvalg af aktiviteter hver dag. Vi prioriterer aktiviteter i hallen, i vores nye multisal, kreative aktiviteter og lege på vores nyrenoverede legeplads, som børnene elsker at bruge. Vi søger en profil, der kan være med til at udvikle vores tilbud, så vi kan skabe den bedste hverdag for børnene. Hos os er det vigtigt, at børnene møder glade og nærværende voksne, der er til stede for børnenes skyld. Det er deres fritid, og derfor skal vores møde med børnene være drevet af lysten til at engagere sig i legen sammen med dem.

Vil du vide mere om stillingen og om Søhøjskolen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for SFO og 0. årgang, Brian Dahlmann, på 7259 8521 eller afdelingsleder for indskolingen, Maiken Duus Rasmussen, på 7259 8518.

Yderligere informationer
Du kan læse mere om Ølstykke Skole på https://oelstykke-skole.aula.dk/

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Børne- og straffeattest indhentes ved ansættelsen.

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning via ansøgningslinket til os senest søndag den 20. oktober. Vi afholder samtaler løbende, men senest tirsdag den 29. oktober.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske


Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.

Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Stillingskategori: Pædagogisk personale i daginstitution, klub og skole
Arbejdsstedets adresse: Hampelandvej 7A, 3650 Ølstykke
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson: Brian Dahlmann / Maiken Duus Rasmussen
Telefon: 7259 8521 / 7259 8518
Frist:
Tiltrædelse: 1. december 2024
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Tlf. 7259 6000