Vi elsker sang og musik, og det gør vores elever også!

Er du en musikalsk ildsjæl, og har du lyst til at varetage sang og musikundervisning på Ådal Skole, så er dette jobbet for dig.

Vi søger en musiklærer, der kan skabe rytme, glæde og musisk nærvær i hverdagen. Hos os får du friheden til at eksperimentere og udvikle musikfaget i samarbejde med engagerede kolleger. Vi leder efter en musikentusiast, der ikke bare vil undervise, men gøre musikken levende, mærkbar og aktuel for vores elever. Musik skal være sjovt – både for eleverne og for dig!

Om rollen og din hverdag

 Ådal Skole ligger i smukke, naturskønne omgivelser og er kendt for et stærkt lokalsamfund og gode faciliteter. Vi ønsker, at musikken skal fylde endnu mere i huset, og vi har brug for en kollega, der vil drive og udvikle faget.

  • Undervisning: Du bringer sang, rytmik og leg ind i klasseværelset på mellemtrinnet 
  • Fællesskab: Du engagerer alle elever og differentierer undervisningen, så der er deltagelsesmuligheder for enhver.
  • Initiativ: Måske drømmer du om at starte et skolekor, stå for morgensangen eller starte nye musiske traditioner?
  • Bredde: Vi vil meget gerne høre, hvilke andre fag du kan tilbyde i fagrækken, da musik ikke dækker hele dit skema.

Om du har musik som formelt linjefag eller har opbygget stærke kompetencer gennem erfaring, er ikke afgørende – din faglige gejst og lyst til tværfagligt samarbejde er det vigtigste.

Derfor skal du vælge Ådal Skole 

Vi arbejder ud fra en systemisk narrativ tilgang med fokus på trivsel og høj faglighed. Vi prioriterer en varieret skoledag, hvor faglokaler og naturen bruges aktivt.

  • Tryg opstart: Du får en fast mentor, og som nyuddannet bliver du en del af kommunens attraktive lærerstartsordning.
  • Fleksible rammer: Vores lokalbaserede arbejdstidsaftale giver dig mulighed for ekstern forberedelse samt et tilstræbt maksimum på 26 undervisningslektioner om ugen.
  • Stærkt sammenhold: Vi har et aktivt socialt årshjul med alt fra brætspil og musikquiz til caféaftener og personalefester.
  • Velkomst og on boarding: Vi ønsker at tage godt imod nye kolleger. Derfor har udarbejdet en velkomstfolder med alle mulige oplysninger, som du får brug for i opstarten. Derudover får du en mentor og planlagte møder med din leder. 

Praktisk information

  • Ansøgningsfrist: 23. september 2026
  • Samtaler: Løbende
  • Tiltrædelse: Snarest muligt og senest d. 1. november 2026.

Har du spørgsmål? Ring til afdelingsleder Pernille Dinesen på tlf. 72598402

Læs mere om vores skole på: https://aadal-skole.aula.dk/

Send din ansøgning via Egedal Kommunens rekrutteringsportal. Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske


Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.

Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Stillingskategori: Lærere i folkeskole og specialundervisning
Arbejdsstedets adresse: Ådal Skole, Afd. Ganløse, Vestergade 5A, 3660 Stenløse
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson: Pernille Dinesen
Telefon: 72598402
Frist:
Tiltrædelse: 1. november 2026
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Tlf. 7259 6000